tirsdag den 19. maj 2009

hvalpebilleder og nyt kamera...


Okay nu har vi fået købt et helt nyt og lidt dyrt digital kamera, det som vi har haft i brug indtil nu har ikke kunne tage billederne hurtigt, og havde svært ved at indstille sig, samt zoom funktionen var nogen gange også lidt trælst.

Så der blev bestilt et nyt og meget bedre kamera, med to forskellige linser og zoom funktion og hurtigt udløser osv... en hel masse tekniske ting... og jeg er virkelig ikke teknisk eller elektroniknørd. Jeg har det med kameraer, som med computer, dvd optager, mobil osv, når jeg tænder på knappen skal det virke.... og hvorfor og hvordan hmmm er det ikke lige gyldigt når bare det virker???

Det er også hvalpenes 4-ugers dag og som vanen tro skulle der tages billeder af dem alle.... og selvfølgelig skulle det nye Kamera i brug....

Vi havde været så tekniske at hvalpene havde fået aftensmad inden vi gik igang, så de var halvsøvnige for ikke at sige helt søvnige, når vi skulle tage billederne;)

Den lille opstilling med et bord og det forhåbentlig rette lys til lejligheden, blev sat op, og vi kunne gå igang, jeg fik kameraet og mor prøvede at stille hundene op... Mig som end ikke havde fået nogen instruktion på, hvordan det fungerede andet end - her tænder du, her er udløser knappen og sådan zoomer du....

Vi startede med suniva, hun var helt igennem dygtig og det gik hurtigt og smertefrit, det samme gjaldt for semina, da vi nåede til Saschia begyndte kameraet at gøre lidt modstand, det blev endnu sjovere da vi kom til Samo, og nu var vi jo kun halvfærdige...

Det var som om med de sorte hvalpe havde kameraet ekstra svært ved at indstille sig, men det lykkedes til sidst, dog låste det sig fast i billedet et par gange, så tænd sluk knappen blev flittigt brugt (jeg ved det godt - måske ikke den helt reglementerede måde at gøre det på, men det virker).

Sunah som er blå der gik det utrolig tjept, han er også bare så super dygtig og halvsov igennem alle billederne, så kom vi til Smille, igen fik jeg problemer med at få billedet taget, kameraet blev ved med at være i indstillingsfunktionen og ville ikke tage billedet.

Sidste mand på podiet var vores lille frække Sebastia, kælenavn - gnavpot eller lillebror. Han skal helst være helt søvnig, er han for vågen er han umulig at holde i ro og uheldigvis havde han nået at få sovet lidt efter at have fået mad, så han vågnede op til dåd.

Så ikke kun at kameraet låste sig fast og udløser knappen ikke helt ville fungere, så blev jeg også mere eller mindre søsyg af at følge den lille sputnik med kameraet i håbet om at han i et par sekunder kunne stå stille så jeg kunne få taget et billede af ham.

Resultatet blev at vi opgav til sidst, han må vente til imorgen....

Men billederne af de resterende 6 ser helt fine ud.

Nåh nu er jeg gået igang med at læse manualen til kameraet, for at finde ud af hvad pokker jeg gør forkert.... trælst trælst trælst!!! Men lærer det gør jeg nok en dag;)

Men lige det med at det hele skulle gå lidt nemmere hurtigere osv.... kan ikke lige se pointen endnu...


Today the little ones are 4 weeks and they got their pictures taken. We have also bought a new digital camera, that should be easier in taken the photos faster and so.... well Im no expert in electronics and probably I've done something wrong, because it wasn't faster in taken the photos, but maybe after reading the manual and trying it for some more times, then I can finally say "yes this camera is better and faster.."
Actually I had to give up on taken photos of the last pup, he was so fast in his movements, so I almost got seasick just trying to follow him with the camera and then the camera didnt want to take the photos fast enough, so we have to try with him again tomorrow;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar