søndag den 7. oktober 2012
Tiden går....
Der er så mange ord der skal ud, så mange ting der skal beardejdes og i den proces havde jeg helt glemt kraften i det skrevne ord, hjælpen at få sat tingene på papir... Så derfor er jeg vendt tilbage til min blog, der har stået helt alene alt for længe.
Jeg arbejder pt på at blive færdig med mit speciale, at opnå min drøm, der startede, da jeg var 8-9år gammel, hvor jeg satte ord på mit ønske om et mål... jeg ville være forsker... nu siger jeg det på en anden måde - jeg er akademiker og begyndende forsker og JEG ELSKER DET! men og hvorfor pokker er der altid det her pokkers men... jeg er endnu ikke helt færdig til at nå målet, jeg mangler "lige" at få skrevet specialet, få det afleveret og bestå eksamen.
Enkelt ville nogen sige, men det er sværere end man lige tror, for at skrive det tekniske sprog er sværere for mig, idet min egen tiltro til, at jeg kan skrive det godt og fyldsetgørende er næsten lig nul. Jeg er kommet langt mht min selvtillid, dog mht førnævnte punkt er der stadig rigtig lang vej og så lidt tid til at nå det på....
Nu er der dog sat nye mål eller rettere det overordnede mål er uændret, men der er sat delmål frem mod slutmålet, deadlines skal overholdes, ord skal fældes på papir, for jeg ved, at når jeg når slutpunktet - som jeg når vær ikke i tvivl om dette - så vil jeg føjes den sejr til gruppen af sejre hvor jeg har overvundet ting, som virkede uoverkommelige.
Dog kan jeg ikke gøre dette helt alene, for uden støtten fra venner og familie og ikke mindst opmuntringen fra mine hunde til at have et positivt sind, så ville jeg ikke kunne nå mine mål, mine drømme mine håb, så for dette er jeg altid taknemmelig.
At livet kan være en kamp, det kender vi vist alle til, og nogen gange synes kampen for hård og umuligt at overvinde, hvor andre gange er det overkommeligt at nemt. Man glemmer oftest hvor stark man er, og vigtigst at man ikke er alene...
så nu skal der skrives ;)
As time passes....
The writen word is powerfull, but that have been hidden away in my memories for a while, though now I have found my way back to my blog and the to writen word.
At the moment Im trying to finally reach my dream my goal of getting my master degree in biolobi-biotechnology, but there is still a huge step to walk before im done... I need to get my own confidence in myself up, so I trust myself that what I write in the thesis is well writen... that is harder than it might seem. But Im not giving up - Im no quitter ;) So new part-goals/deadlines toward my final dream have been made and I will reach my dream.
When I reach the dream - I will be able to put a master degree on the list of things, that some might have thought: why even do that, why not give up, lay back, do nothing... but Im a fighter, and I will probably always find a fight that I challenge myself to do, to test my strength.
But I have to say that without the positive encouragement from family and friends, and the positive thinking my dogs daily provides me with - I would not be able to sit and write these word, without them all I would not be the person I am now, and for that Im forever thankfull.
So now it is time to write ;)
onsdag den 13. april 2011
2010
Der kunne skrives mangt og meget om året 2010, der har været en masse der er sket af positive og knapt så positive oplevelser.
Januar blev en hård måned da Frida rigtig nok ventede sig efter at hun var blevet parret i holland, men desværre kunne hun ikke starte sin fødsel selv, hvilket resulterede i at hun mistede hvalpene, vi var i dyrlæge kontakt, men vi blev enige om at give hende forsøget i at føde selv, dette skete bare ikke og vi fik ikke hendes i kejsersnit i tide.
Feo fik 5 herlige hvalpe i februar, hvoraf to sort-hvide blev boende en dreng og en pige. Okay det var ikke helt planen at drengen Ulvi skulle blive boende, men da der ikke var nogen som ville have ham, og vi kom til atholde mere og mere af ham, så er resultatet at han nu hører med til Ahl's banden. Dette passer hans søster Una rigtig fint og de to har masser af krudt i rumpen og nyder hinandens selskab.
ultimo April blev Nat-ja endnu engang parret med Krispin, dette koom der i juli fem dejlige krudtugler ud af, og her forelskede jeg mig totalt i en blue-merle pige, som kom til at hedde Vigga..... så ja flokken blev udvidet med endnu en pige, og en rigtig fræk en af slagsen. Dog har det vist sig at selv om man i fødselsvægt vejer 300gram er det ikke ensbetydende med at ham bliver en stor sheltie, snarere tværtimod.... Vigga er blevet en lille pige, og for lille til at jeg vil bruge hende i avl, dog har hun så meget livsglæde og arbejdslyst at vi må sse hvad vi finder på.
2010 blev også den videre start på min dommer uddannelse, jeg fik lov til at være elev ved to udstillinger under henholdsvis en dansk og en hollandsk dommer, begge gjorde meget ud af at jeg fik så mget ud af det som muligt, hvilket jeg er meget taknemmelig for;) jeg har ihvertfald lært en masse, og glæder mig til at få lov til at komme videre i dette projekt.
Dertil fik jeg to gange lov til at dømme hunde på henholdsvis kreds 3's pinseskue og kreds 10's juleskue, hvilket jeg er meget taknemmelig for at få lov til. Det var en super oplevelse og jeg lærte noget mere af dommer hvervet, hvilket faktisk gav mig endnu mere blod på tanden til at fortsætte.
2010 blev og startskuddet for min mors og min begyndelse i rally ikke kun træning men også at gå til prøver. Der skulle jo være et formål med at træne ;) Det blev til ialt 6 prøver med to hunde hver. Mor gik med Frida og Krispin, hvor jeg gik med Feo og Hazel, og 6 prøver blev lig med at vi fik opnået point nok til at blive både rallybegynder mestrer og rallyviderekommende mestrer med alle 4 hunde. Så er man lidt stolt af sine hunde. Nu er træningen gået videre med ekspertklassen, og der startes nogle nye hunde op i begynderklasse i løbet af 2011.
Dette var vist lidt om al min virke med hundene for 2010, der er sket en hel masse mere, men lige nu er det kun lige det overordnede. I 2010 var jeg også en hel uge i finland sammen med min far og 4 hunde, men dette må komme senere i et indlæg for sig selv, for det var en oplevelse ud over det sædvanlige;)
Januar blev en hård måned da Frida rigtig nok ventede sig efter at hun var blevet parret i holland, men desværre kunne hun ikke starte sin fødsel selv, hvilket resulterede i at hun mistede hvalpene, vi var i dyrlæge kontakt, men vi blev enige om at give hende forsøget i at føde selv, dette skete bare ikke og vi fik ikke hendes i kejsersnit i tide.
Feo fik 5 herlige hvalpe i februar, hvoraf to sort-hvide blev boende en dreng og en pige. Okay det var ikke helt planen at drengen Ulvi skulle blive boende, men da der ikke var nogen som ville have ham, og vi kom til atholde mere og mere af ham, så er resultatet at han nu hører med til Ahl's banden. Dette passer hans søster Una rigtig fint og de to har masser af krudt i rumpen og nyder hinandens selskab.
ultimo April blev Nat-ja endnu engang parret med Krispin, dette koom der i juli fem dejlige krudtugler ud af, og her forelskede jeg mig totalt i en blue-merle pige, som kom til at hedde Vigga..... så ja flokken blev udvidet med endnu en pige, og en rigtig fræk en af slagsen. Dog har det vist sig at selv om man i fødselsvægt vejer 300gram er det ikke ensbetydende med at ham bliver en stor sheltie, snarere tværtimod.... Vigga er blevet en lille pige, og for lille til at jeg vil bruge hende i avl, dog har hun så meget livsglæde og arbejdslyst at vi må sse hvad vi finder på.
2010 blev også den videre start på min dommer uddannelse, jeg fik lov til at være elev ved to udstillinger under henholdsvis en dansk og en hollandsk dommer, begge gjorde meget ud af at jeg fik så mget ud af det som muligt, hvilket jeg er meget taknemmelig for;) jeg har ihvertfald lært en masse, og glæder mig til at få lov til at komme videre i dette projekt.
Dertil fik jeg to gange lov til at dømme hunde på henholdsvis kreds 3's pinseskue og kreds 10's juleskue, hvilket jeg er meget taknemmelig for at få lov til. Det var en super oplevelse og jeg lærte noget mere af dommer hvervet, hvilket faktisk gav mig endnu mere blod på tanden til at fortsætte.
2010 blev og startskuddet for min mors og min begyndelse i rally ikke kun træning men også at gå til prøver. Der skulle jo være et formål med at træne ;) Det blev til ialt 6 prøver med to hunde hver. Mor gik med Frida og Krispin, hvor jeg gik med Feo og Hazel, og 6 prøver blev lig med at vi fik opnået point nok til at blive både rallybegynder mestrer og rallyviderekommende mestrer med alle 4 hunde. Så er man lidt stolt af sine hunde. Nu er træningen gået videre med ekspertklassen, og der startes nogle nye hunde op i begynderklasse i løbet af 2011.
Dette var vist lidt om al min virke med hundene for 2010, der er sket en hel masse mere, men lige nu er det kun lige det overordnede. I 2010 var jeg også en hel uge i finland sammen med min far og 4 hunde, men dette må komme senere i et indlæg for sig selv, for det var en oplevelse ud over det sædvanlige;)
mandag den 11. januar 2010
December 2009
Denne måned har været svær og trist. Hele min familie gik med krydsede fingre at vi kunne få lov til at opleve endnu en fødselsdag og jul med vores gamle Holger – DKLPCH Zobella Racing with the Moon. 
Men desværre blev det ikke som håbet! En dag før hans 15års fødselsdag måtte vi med tungt hjerte desværre sige farvel til ham.
Han har altid været en dejlig og glad dreng og han vil være savnet i mange år fremover! Men vi har heldigvis så mange gode minder med ham, som vil give os et smil på læben, når vi tænker tilbage på hans daglige finurligheder.
Se mere på Http://kennelahl.blogspot.dk og www.kennel-ahl.dk.
Holger – Du vil altid være elsket og dybt savnet! Men tak for de børn som du blev far til, der vil føre vores avlslinie videre i din ære.
Men desværre blev det ikke som håbet! En dag før hans 15års fødselsdag måtte vi med tungt hjerte desværre sige farvel til ham.
Han har altid været en dejlig og glad dreng og han vil være savnet i mange år fremover! Men vi har heldigvis så mange gode minder med ham, som vil give os et smil på læben, når vi tænker tilbage på hans daglige finurligheder.
Se mere på Http://kennelahl.blogspot.dk og www.kennel-ahl.dk.
Holger – Du vil altid være elsket og dybt savnet! Men tak for de børn som du blev far til, der vil føre vores avlslinie videre i din ære.
December blev også en måned hvor jeg/vi var en smut til Tyskland med min herlige Feo, hun kom pludselig i løbetid, normalt går der lang tid mellem hver løbetid, men denneher gang havde hun besluttet sig for noget andet, så lige før juli snevejr tog min far og jeg til Tyskland for at få hende parret, vi tør simpelthen ikke vente til næste løbetid, da hun så vil være for gammel – hun bliver 7år den 3 januar.
Hendes søster Frida er også parret, hun var en tur til Holland i starten af November, så hende venter vi hvalpe fra medio januar, alt sammen rigtig spændende;)
Imellem Jul og Nytår valgte vi at lade Qavi flytte til en anden famili
e, beslutningen har været undervejs siden august, men der var mange ting der skulle tages stilling til, om vi virkelig syntes at det var det rigtig at gøre og om vi kunne undvære ham i vores hverdag – Qavi er en lille krudttønde af energi og en meget kærlig og rigtig glad dreng, der næsten krævede indtil flere knus&kram dagligt.
e, beslutningen har været undervejs siden august, men der var mange ting der skulle tages stilling til, om vi virkelig syntes at det var det rigtig at gøre og om vi kunne undvære ham i vores hverdag – Qavi er en lille krudttønde af energi og en meget kærlig og rigtig glad dreng, der næsten krævede indtil flere knus&kram dagligt. Vi følte ikke at vi kunne give ham det i hans hverdag som han ønskede, hvilket var en ubetinget opmærksomhed hele tiden.
Vi havde nævnt at vi overvejde at finde en ny familie til ham og næppe havde vi nævnt dette før en familie som allerede har en hund fra os meldte sig med det samme at de gerne ville prøve at give ham et nyt hjem h
os dem og deres anden sheltie.
Beslutningen for Qavis flytning blev besluttet lige før jul og mellem jul og nytår flyttede han til sit nye hjem, det var med uro og frygt, for at det skulle gå helt galt mellem ham og deres anden hund osv. Men vores bekymringer blev fuldkommen gjort til skamme. Qavi klarede køreturen, og Pascals (sheltiens) modtagelse. Den første nat gik prima. Dertil så er der altid en hjemme, da Svend går hjemme hver dag, så han er næsten ikke alene mere. Vi har fået hilsner og mails fra dem og Qavi har det super i sit ny hjem sammen med Ina og Svend og Pascal.
os dem og deres anden sheltie.Beslutningen for Qavis flytning blev besluttet lige før jul og mellem jul og nytår flyttede han til sit nye hjem, det var med uro og frygt, for at det skulle gå helt galt mellem ham og deres anden hund osv. Men vores bekymringer blev fuldkommen gjort til skamme. Qavi klarede køreturen, og Pascals (sheltiens) modtagelse. Den første nat gik prima. Dertil så er der altid en hjemme, da Svend går hjemme hver dag, så han er næsten ikke alene mere. Vi har fået hilsner og mails fra dem og Qavi har det super i sit ny hjem sammen med Ina og Svend og Pascal.
This month has been hard and difficult. The entire family has been walking with crossed fingers that we could once celebrate our old boy Holger’s – DKLPCH Zobella Racing with the Moon, next birthday and celebrating the next Christmas with him. Sadly that did not happen. The day before his 15th birthday we had to say goodbye and save journey to our old man. Holger has always been a happy joyful boy, and he will be missed dearly for many years. Lucky for us he has been giving us many joyful memories that always will give us a smile, when remembering.
More pictures of Holger on http://kennelahl.blogspot.com and www.kennel-ahl.dk.
Holger thank you for being here, you will always be much loved and always remembered. And thank you for the pups you became father to, in them your legacy will live on.
Further was December the month were we went for a small trip to Germany with Feo, so she could be mated. She started her season a few months earlier than planned, because she normally has a long period between seasons we decided to mate her now, if we waited she would be too old, she turns to 7 years the 3rd of January. So does Frida her sister who we were to Holland (The Netherlands) with in the beginning of November to mate her. Frida is expecting and the arrival for puppies will be medium January.
After long talking back and forth the last months we made the decision to send our Qavi to a new home. We already had a family awaiting our decision, and when we called them they just asked when can we come???
In the days between Christmas and New Year’s Eve, they came to visit us and getting Qavi with them. We were nervous how it all would go, the new family has another sheltie from our breed (Pascal) and how he would accept another dog in the home, and how would Qavi accept his new situation… Hmmm all our thoughts and fear was for no use ;) Qavi loved the long drive in the car, and he came in to his new home said hello and now it just goes perfect, Pascal and him plays and have fun, no troubles nothing.
Qavi loves that there are much more time for him, he is getting all the hugs and kisses he needs, and getting the time we couldn’t have for him, so all in all it was the best decision we ever could give this little man. We still have contact with him and the family so he is not totally gone. But this hug-demanding boy will be missed in our house-hold!
Oktober & November 2009
Disse måneder har på mange måder været forrykte, har haft mange møder, der skulle overståes og beslutninger, der skulle tages.
Der er sket en hel del og for det meste positivt, har fået hjælp og forståelse fra de kommunale instandser, mere end jeg nogensinde ville have turdet at håbe på, hvilket har gjort mig glad og postiv. Der begynder at komme flere lyspunkter i min hverdag, og dette er bare rigtig dejligt. Så selvom det er forvirrende og svært at holde styr på al den information jeg modtager hver uge, så kan jeg begynde at se mere lyst på min fremtid. Og dette selvom jeg har måttet for første gang i mit liv stoppe med noget jeg er begynddt på og ikke har bragt til en afslutning. Jeg har altid kunnet afslutte det, jeg er startet op på, det har nogen gange været en kamp, men denneher gang har jeg måttet give fortabt og så må jeg vente til at jeg kommer ovenpå. Helt opgive således at jeg aldrig får min kandidat eksamen, dertil er jeg ikke nået, men nu holder jeg en pause fra Studierne, ved at jeg kan komme tilbage til studiet igen, om muligt i sommeren 2010. Men det må tiden vise, for at afprøve dette, skal jeg selv være mere ovenpå overskuds og energi mæssigt end jeg er lige nu, og så skal jeg lige have økonomi til at komme tilbage på skolebænken igen.
These two months have been hard, difficult and filled with many questions that often needed at quick answer.
Lots of things have happened mostly well. I’m now getting some help that I need in my daily life. But there have been many meetings and lots of information to keep track on every week. But all in all I can see more easily on my future, at least for the next few months. I have decided to quit my studies for now only for a while, have not made the decision if I will quit for good and not getting my master degree. But for now it’s a “vacation” from the studies, so I can start feeling better, and get more energy.
Der er sket en hel del og for det meste positivt, har fået hjælp og forståelse fra de kommunale instandser, mere end jeg nogensinde ville have turdet at håbe på, hvilket har gjort mig glad og postiv. Der begynder at komme flere lyspunkter i min hverdag, og dette er bare rigtig dejligt. Så selvom det er forvirrende og svært at holde styr på al den information jeg modtager hver uge, så kan jeg begynde at se mere lyst på min fremtid. Og dette selvom jeg har måttet for første gang i mit liv stoppe med noget jeg er begynddt på og ikke har bragt til en afslutning. Jeg har altid kunnet afslutte det, jeg er startet op på, det har nogen gange været en kamp, men denneher gang har jeg måttet give fortabt og så må jeg vente til at jeg kommer ovenpå. Helt opgive således at jeg aldrig får min kandidat eksamen, dertil er jeg ikke nået, men nu holder jeg en pause fra Studierne, ved at jeg kan komme tilbage til studiet igen, om muligt i sommeren 2010. Men det må tiden vise, for at afprøve dette, skal jeg selv være mere ovenpå overskuds og energi mæssigt end jeg er lige nu, og så skal jeg lige have økonomi til at komme tilbage på skolebænken igen.
These two months have been hard, difficult and filled with many questions that often needed at quick answer.
Lots of things have happened mostly well. I’m now getting some help that I need in my daily life. But there have been many meetings and lots of information to keep track on every week. But all in all I can see more easily on my future, at least for the next few months. I have decided to quit my studies for now only for a while, have not made the decision if I will quit for good and not getting my master degree. But for now it’s a “vacation” from the studies, so I can start feeling better, and get more energy.
fredag den 1. januar 2010
September 2009
Denne måned er fyldt med masser af beslutninger og ingen af dem på nogen måde lette!!
Min lille Dahli har voldt mig mange bekymringer og overvejelser... Jeg har været i tvivl om mange ting med hende, især fordi hun havde et reaktionsmønster som jeg slet ikke kan genkende på nogen hund jeg har haft eller har haft kendskab til.
I starten var Dahli en meget nem hvalp, hun var nem at gøre renlig, og hun var glad sammen med mig og de andre hunde i vores flok ikke mindst når hun og Nat-Ja var solo hos mig i Svogerslev. Men jo længere tid jeg havde hende, desto klarere blev det at der var et eller andet galt..
Jeg giver alddrig op når der kommer et problem ser jeg det mere som en opgave soom der skal løses og jeg arbejde på mange ting med hende.
Dahlí begyndte at udvise en angst for fremmede og især børn. Jeg arbejdede med det på den måde, at hun skulle lære så mange fremmede at kende, når vi gik tur eller eller hjemme hos mig selv. Således at hvis nogle af de børn som bor i nabolaget ville hilse og sige hej til hende, fik de lov til at komme ind og hilse på. Alt blev foretaget , hvor jeg var i nærheden og enten holdt hende eller hun var tæt ved siden af mig, så jeg fungerede som en støtte. Men hun kom ikke over det, det blev faktisk kun værre. Hvilket for mig var dybt frustrerende at se på. Fordi jeg ville jo gerne lære hende at der ikke var noget hun skulle være urolig for.
Jeg prøvede forskellige naturpræparater som kan virke beroligende på det individd som indtager pillerne, disse havde en lille positiv indvirken på hende.
Men angsten for især børn var for stor. Jeg kunne ikke gå tur med hende andet end jeg skulle holde meget fast i hendes snor, i det tilfælde at der kom et barn, jeg skulle vide hvad der kom omkring rundt omkring os, inden jeg faktisk kunne se det. Dertil kom der folk imod hende, så hoppede hun til siden og ville rive sig løs, så ofte måtte jeg trække så langt ind til siden som muligt, sidde på hug ved siden af hende og være en skærm mellem hende og det hun ikke kunne li.. Det hjalp kun en lille smule når jeg havde en voksen og rolig hund med mig, Nat-Ja har været suveræn til at være en beroligende faktor for hende. Men ja... det værste var at hvis hun rev sig løs ville hun ej heller komme hen til mig, hun så ikke noget som en beskyttende faktor.
Mange af hendes andre reaktionsevner når hun gik i den store flok a hunde hos mine forældre, var enten ikke eksisterende eller langsomme, dvs hun begyndte først at reagere, når de andre gjorde det og med det udtryk at hun ikke vidste hvorfor hun egentlig gjorde det.
I en måneds tid tænkte jeg at hun havde en nedsat hørelse, dette kunne forklare hendes manglende reaktionsevne i flokken. Men hørelsen fejlede for så vidt ikke noget efter hvad jeg kunne finde ud af.
Jeg prøvede at arbejde med hende lære hende kontakt øvelser, og en let øvelse at give pote, ved hjælp af klicker... med kun et enkelt klik, hvor jeg faktisk ikke tror at hun forstod hvad det var hun gjorde rigtig, gik hun fra mig efter vi havde forsøgt i 30min, jeg havde lokket med guffere og hjulpet hende på vej men intet blev forstået. Men hun gik en meter fra mig lagde sig ned med ryggen til mig og lagde sig til at sove... ingen interesse i mig guffere eller noget som helst... nu er det ikke sådan at det er første gang jeg har arbejde tmed klicker og indlørt små øvelser har indtil flere hunde, der har fattet det, og jeg forsøgte med vores 3 uger yngre tævehvalp Saschia og efter 10min kunn hun give pote både en og to med håndtegns kommando og havde tydeligt forstået hvad jeg ville. Det var det for alvor klart for mig at der var et eller andet galt!
En anden ting som gik mig på med hende var at der ikke var den kontakt som jeg har med mine andre hunde, blikket i hendes øjne var oftest tomt og udtryksløst, som kun nogen gange med skiftet ud med et kort sekund af glæde/genkendelse eller angst. Det er for dem som ikke har prøvet dybt frustrerende.
Jeg rådførte mig med dyrlæger, venner og bekendte der har lige så mange års hundeerfaring som jeg eller mere, og dertil havde jeg besøg af en af vores hvalpekøbere som har flere års erfaring med at arbejde med problemhunde. Jeg havde brug for andre øjne at se på hende og hendes reaktioner, for at se om det kun var mig og mine forældre der var galt på den.
Men vores hvalpekøber syntes ogsåat dette her var ikke en normal hvalp, en 5mdrs hvalp bør ikke synes det er bedst at ligge i et bur og lave ingenting, en hvalp bør udvise en eller anden form for reaktion når den ser noget nyt, møder et mennesker eller lignende, en 5 mdrs hvalp bør opfører sig som en hvalp og ikke som Dahlí... Vi snakkede frem og tilbage om hendes reaktioner på ting i hverdagen og hvordan hun var. Den mest tilnærmelsesvise beskrivelse af hendes opførsel er at hun opførte sig som en autist, eller et individ der havde en mentalt problem og havde lukket sig ind i sig selv... Havde hun været en normal hund igennem længere tid og en oplevelse havde ændret hende, så var der håb, men det er her er en 5 mdr hvalp.
Jeg snakkede en sidste gang med min dyrlæge omkring hende, at finde at andet hjem til hende, som jeg overvejde ville jo kun være at lade være med at tage en beslutning og sende problemet videre til andre, for en helt normal hund tror jeg aldrig at hun ville blive. Så jeg/vi tog den hårde beslutning i samråd med hendes opdrætter louise at vi sagde stop og lod hende aflive i en alder af 5mdr.
Det var noget af det sværeste jeg nogensinde at valgt at gøre, og følte mig som en bøddel, hun var en super sød lille hund, der var bare ville være i sit bur og tog man hende op puttede hun sig efter nogle minutter ind til en og blev en slap varm klump, men igen det var ikke en normal hund, og ligeså meget som jeg elskede hende frustrerede hun mig dybt, idet jeg ikke kunne hjælpe hende.
Sov sødt min lille blå tøs! Du vil altid være elsket, savnet og husket!
Sidst på måneden tog jeg endnu et valg... jeg gjorde op med mig selv, om jeg nogensinde ville kunne komme ordentlig igang med mit specialeskriveri og måtte erkende, nu havde jeg forsøgt igennem et par måneder uden held, dertil havde jeg ikke den store økonomiske kapacitet at bruge af, da jeg i flere måneder har levet på penge jeg igennem længere tid havde haft lagt til side og denne pulje var så godt som tom.... Så nu er beslutningen taget og nu må jeg så finde ud af hvordan og hvorledes jeg så stiller mig mht om jeg kan komme tilbage til studie, hvordan jeg fremover skal forsøge mig selv osv. Mange beslutninger mange ting at holde styr på.
This month is a hard month with many decisions. My little dahlia gives me so many worries!! Her behavior is not good at all. I have tried many things to train her, but with no better results. She has a huge fear of strangers especially children, I tried all the time to let her know children is not bad, and train her to meet kids of all ages, but it didn’t get any better.
I tried nature medicine to help her, so I could in that way get a bit rid of her fear. But with almost no luck at all.
I have trouble when going for a walk with her, I should know what will happen, who would come before I could see it, so I could I someway prevent her from getting afraid, or do something to keep the fear at a low point.
For a month I thought her hearing was low or gone, because her reaction in the bigger group of dogs at my parents place was slow. She only started to react when the group had been on it for a while, and then it was visual that she actually didn’t knew why she behaved that way, and that she just copied the other dogs.
I further tried to train her, but with only small or no results… very frustrating, she is not the first dog that I have had in my life and not the first puppy, so I tried many things, and different ways to learn her basic things, but yet again not very supporting results. This only could be concluded as she doesn’t have a good learning ability or interest in learning. One time she just walked away, lay down and started sleeping, that was a first even for me.
I consulted friends with many years of experience, veterinarians and one who earlier have bought a dog from us, who have worked with troubled dogs, she came to our home due to another thing, but I asked her if she would look at Dahlí, just to figure out if it was just me or… She told me straight that this was not a normal puppy, and Dahlís behavior could in some way be described as autism, og mental health problem, that she had mentally locked herself in and wouldn’t let anyone in…
The most frustrating thing with Dahlí was when she looked at you, you had no connection, no happy glimpse in the eye – it was just an empty look only for maybe a second you could have a happy look and then back to empty. Or the look was fear…
So after many thoughts, talks etc I/we decided that she deserved so just sleep and never wake up again. I made the hardest decision ever and I put Dahlí to sleep in an age of 5 months.
Sleep well my little girl – you will always be loved, missed and remembered!
In the end of the month I made yet another hard decision and I have quit my master thesis, before I handed in my final report, I have tried for the last months to write on my thesis with no luck, and now my financial status is more than critical, from where I have been taken money to live of, that amount is small to non-existing, so something had to happen. So now the decision is made, then the further work figuring out with getting my financial status good again, and so on that is something for the next few months.
Min lille Dahli har voldt mig mange bekymringer og overvejelser... Jeg har været i tvivl om mange ting med hende, især fordi hun havde et reaktionsmønster som jeg slet ikke kan genkende på nogen hund jeg har haft eller har haft kendskab til.
I starten var Dahli en meget nem hvalp, hun var nem at gøre renlig, og hun var glad sammen med mig og de andre hunde i vores flok ikke mindst når hun og Nat-Ja var solo hos mig i Svogerslev. Men jo længere tid jeg havde hende, desto klarere blev det at der var et eller andet galt..
Jeg giver alddrig op når der kommer et problem ser jeg det mere som en opgave soom der skal løses og jeg arbejde på mange ting med hende.
Dahlí begyndte at udvise en angst for fremmede og især børn. Jeg arbejdede med det på den måde, at hun skulle lære så mange fremmede at kende, når vi gik tur eller eller hjemme hos mig selv. Således at hvis nogle af de børn som bor i nabolaget ville hilse og sige hej til hende, fik de lov til at komme ind og hilse på. Alt blev foretaget , hvor jeg var i nærheden og enten holdt hende eller hun var tæt ved siden af mig, så jeg fungerede som en støtte. Men hun kom ikke over det, det blev faktisk kun værre. Hvilket for mig var dybt frustrerende at se på. Fordi jeg ville jo gerne lære hende at der ikke var noget hun skulle være urolig for.
Jeg prøvede forskellige naturpræparater som kan virke beroligende på det individd som indtager pillerne, disse havde en lille positiv indvirken på hende.
Men angsten for især børn var for stor. Jeg kunne ikke gå tur med hende andet end jeg skulle holde meget fast i hendes snor, i det tilfælde at der kom et barn, jeg skulle vide hvad der kom omkring rundt omkring os, inden jeg faktisk kunne se det. Dertil kom der folk imod hende, så hoppede hun til siden og ville rive sig løs, så ofte måtte jeg trække så langt ind til siden som muligt, sidde på hug ved siden af hende og være en skærm mellem hende og det hun ikke kunne li.. Det hjalp kun en lille smule når jeg havde en voksen og rolig hund med mig, Nat-Ja har været suveræn til at være en beroligende faktor for hende. Men ja... det værste var at hvis hun rev sig løs ville hun ej heller komme hen til mig, hun så ikke noget som en beskyttende faktor.
Mange af hendes andre reaktionsevner når hun gik i den store flok a hunde hos mine forældre, var enten ikke eksisterende eller langsomme, dvs hun begyndte først at reagere, når de andre gjorde det og med det udtryk at hun ikke vidste hvorfor hun egentlig gjorde det.
I en måneds tid tænkte jeg at hun havde en nedsat hørelse, dette kunne forklare hendes manglende reaktionsevne i flokken. Men hørelsen fejlede for så vidt ikke noget efter hvad jeg kunne finde ud af.
Jeg prøvede at arbejde med hende lære hende kontakt øvelser, og en let øvelse at give pote, ved hjælp af klicker... med kun et enkelt klik, hvor jeg faktisk ikke tror at hun forstod hvad det var hun gjorde rigtig, gik hun fra mig efter vi havde forsøgt i 30min, jeg havde lokket med guffere og hjulpet hende på vej men intet blev forstået. Men hun gik en meter fra mig lagde sig ned med ryggen til mig og lagde sig til at sove... ingen interesse i mig guffere eller noget som helst... nu er det ikke sådan at det er første gang jeg har arbejde tmed klicker og indlørt små øvelser har indtil flere hunde, der har fattet det, og jeg forsøgte med vores 3 uger yngre tævehvalp Saschia og efter 10min kunn hun give pote både en og to med håndtegns kommando og havde tydeligt forstået hvad jeg ville. Det var det for alvor klart for mig at der var et eller andet galt!
En anden ting som gik mig på med hende var at der ikke var den kontakt som jeg har med mine andre hunde, blikket i hendes øjne var oftest tomt og udtryksløst, som kun nogen gange med skiftet ud med et kort sekund af glæde/genkendelse eller angst. Det er for dem som ikke har prøvet dybt frustrerende.
Jeg rådførte mig med dyrlæger, venner og bekendte der har lige så mange års hundeerfaring som jeg eller mere, og dertil havde jeg besøg af en af vores hvalpekøbere som har flere års erfaring med at arbejde med problemhunde. Jeg havde brug for andre øjne at se på hende og hendes reaktioner, for at se om det kun var mig og mine forældre der var galt på den.
Men vores hvalpekøber syntes ogsåat dette her var ikke en normal hvalp, en 5mdrs hvalp bør ikke synes det er bedst at ligge i et bur og lave ingenting, en hvalp bør udvise en eller anden form for reaktion når den ser noget nyt, møder et mennesker eller lignende, en 5 mdrs hvalp bør opfører sig som en hvalp og ikke som Dahlí... Vi snakkede frem og tilbage om hendes reaktioner på ting i hverdagen og hvordan hun var. Den mest tilnærmelsesvise beskrivelse af hendes opførsel er at hun opførte sig som en autist, eller et individ der havde en mentalt problem og havde lukket sig ind i sig selv... Havde hun været en normal hund igennem længere tid og en oplevelse havde ændret hende, så var der håb, men det er her er en 5 mdr hvalp.
Jeg snakkede en sidste gang med min dyrlæge omkring hende, at finde at andet hjem til hende, som jeg overvejde ville jo kun være at lade være med at tage en beslutning og sende problemet videre til andre, for en helt normal hund tror jeg aldrig at hun ville blive. Så jeg/vi tog den hårde beslutning i samråd med hendes opdrætter louise at vi sagde stop og lod hende aflive i en alder af 5mdr.
Det var noget af det sværeste jeg nogensinde at valgt at gøre, og følte mig som en bøddel, hun var en super sød lille hund, der var bare ville være i sit bur og tog man hende op puttede hun sig efter nogle minutter ind til en og blev en slap varm klump, men igen det var ikke en normal hund, og ligeså meget som jeg elskede hende frustrerede hun mig dybt, idet jeg ikke kunne hjælpe hende.
Sov sødt min lille blå tøs! Du vil altid være elsket, savnet og husket!
Sidst på måneden tog jeg endnu et valg... jeg gjorde op med mig selv, om jeg nogensinde ville kunne komme ordentlig igang med mit specialeskriveri og måtte erkende, nu havde jeg forsøgt igennem et par måneder uden held, dertil havde jeg ikke den store økonomiske kapacitet at bruge af, da jeg i flere måneder har levet på penge jeg igennem længere tid havde haft lagt til side og denne pulje var så godt som tom.... Så nu er beslutningen taget og nu må jeg så finde ud af hvordan og hvorledes jeg så stiller mig mht om jeg kan komme tilbage til studie, hvordan jeg fremover skal forsøge mig selv osv. Mange beslutninger mange ting at holde styr på.
This month is a hard month with many decisions. My little dahlia gives me so many worries!! Her behavior is not good at all. I have tried many things to train her, but with no better results. She has a huge fear of strangers especially children, I tried all the time to let her know children is not bad, and train her to meet kids of all ages, but it didn’t get any better.
I tried nature medicine to help her, so I could in that way get a bit rid of her fear. But with almost no luck at all.
I have trouble when going for a walk with her, I should know what will happen, who would come before I could see it, so I could I someway prevent her from getting afraid, or do something to keep the fear at a low point.
For a month I thought her hearing was low or gone, because her reaction in the bigger group of dogs at my parents place was slow. She only started to react when the group had been on it for a while, and then it was visual that she actually didn’t knew why she behaved that way, and that she just copied the other dogs.
I further tried to train her, but with only small or no results… very frustrating, she is not the first dog that I have had in my life and not the first puppy, so I tried many things, and different ways to learn her basic things, but yet again not very supporting results. This only could be concluded as she doesn’t have a good learning ability or interest in learning. One time she just walked away, lay down and started sleeping, that was a first even for me.
I consulted friends with many years of experience, veterinarians and one who earlier have bought a dog from us, who have worked with troubled dogs, she came to our home due to another thing, but I asked her if she would look at Dahlí, just to figure out if it was just me or… She told me straight that this was not a normal puppy, and Dahlís behavior could in some way be described as autism, og mental health problem, that she had mentally locked herself in and wouldn’t let anyone in…
The most frustrating thing with Dahlí was when she looked at you, you had no connection, no happy glimpse in the eye – it was just an empty look only for maybe a second you could have a happy look and then back to empty. Or the look was fear…
So after many thoughts, talks etc I/we decided that she deserved so just sleep and never wake up again. I made the hardest decision ever and I put Dahlí to sleep in an age of 5 months.
Sleep well my little girl – you will always be loved, missed and remembered!
In the end of the month I made yet another hard decision and I have quit my master thesis, before I handed in my final report, I have tried for the last months to write on my thesis with no luck, and now my financial status is more than critical, from where I have been taken money to live of, that amount is small to non-existing, so something had to happen. So now the decision is made, then the further work figuring out with getting my financial status good again, and so on that is something for the next few months.
August 2009
Den sidste måned af sommeren, kom til at indeholde nogle rigtig spændende dage fordelt lidt over hele måneden.
Medio august en meget regnfuld lørdag var min mor og jeg i hillerød, det regnede stort set hele dagen! Og alt var mere eller mindre vådt. Inden vi nåede at få sat teltet op ved udstillingsringen var mange ting dyngvåde.. I løbet af dagen blev selv vores regntøj gennemblødt... Men ca ½ time før sheltierne skulle i ringen om eftermiddagen så holdt regnen op.. Så heldigvis havde vores hunde været i bur det meste af dagen og vi havde haft pakket godt med håndklæder så vi havde mere eller mindre tørre hunde at kunne vise frem;) Dejligt!
Selve udstillingen gik okay. Qavi var ikke særlig glad for situationen og når man så ham i kombination med de resterende hue i hans aldersklasse, så han noget større ud end de andre, så han opnåede sit good, men det var så også det. Han fik den præmiering primært pga hans højde, resten af kritikken var god nok, og han har decideret heller ikke andre store fejl eller mangler, så nu må vi se.
Krispin opnåede et excellent, hvilket vi var rigtig glade for, det var denneher gang min mor som gik med ham og det klarede de to super!
Med spænding så vi også en hvalp fra os have sin debut i udstillings ringen. Ahl’s Icarus Inky var for første gang i en udstillingsring, normalt går han lydighed og det havde han også gjort om morgenen, hvor han opnåede sin 7. første præmie i LP3. I udstillingsringen opnårede han ikke mindre end en excellent! Stort tillykke til Inky og hand ejer Tine Wiiberg for det super arbejde de laver! Og det var dejligt at kunne få lov til at opleve denne triumf for dem begge. Vi fik også lov til at se Pascal (ahl’s pi Pascal) han opnåede at få et very good.
Vores Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) gik som altid som en drøm, jeg nyder simpelthen at vise hende frem;) hun opnåede også et excellent.
Min dejlig herlige Makaya (ahl’s Makame Makaya) gik super og blev anden bedste åbenklasse tæve med Excellent, kun lige slået af en svensker! Men ejg er super stolt af hende, det er jeg hver gang hun vil stå, vise sig og gør det med logrende hale og et glimt i øjet – så er der ikke noget bedre at vise en hund frem!
Lige inden vi tog fra udstillings området kom en af vores andre hvalpe vi havde solgt fra forbi med hendes ejer, og de kunne stolt fortælle at de havde opnået titlen Dansk Spring Champion i Agility, så nu kan Ahl’s Mille Mokka og hendes Ejer Ole Laugesen bryst sig af denne titel, samt at de aktiv arbejder på felterne så de kan opnå placeringerne i Agilityklassen også! ;) En dejlig nyhed at få!
Ugen efter var vi afsted igen. Vi deltog på sheltieklubbens udstilling i Køge.
Efter lange overvejeleser valgte vi simpelthen af trække Qavi og ikke have ham med, selvom vi havde tilmeldt ham. Så hellere bruge den overskydende energi på olivia som også havde brug for en god udstillings dag.
Da jeg ikke skulle vise Qavi frem, blev jeg spurgt om jeg ville vise Pascal (Ahl’s Pi Pascal) og selvfølgelig sagde jeg ja til dette! Pascal er en dejlig glad dreng med ingen tålmodighed til at stå stille, men jeg fik ham et par minutter før vi skulle i ringen, så jeg kunne få hans opmærksomhed og så gik vi i ringen. Drengen stod, gik, viste sig som en professionel lille dreng! Og Vi fik dagens første excellent! Og ydermere vandt vi klassen, samt blev 4. bedste hanhund på dagen! Er så super stolt af resultatet og Pascal fortjente langt om længe at få et excellent!
Krispin (blue krispin only for you vom ohmtalteufel) fik et Very good, og blev 4.bedste åbenhan.
Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) igen gik som altid som en drøm og hun fik et excellent blev dog anden bedste i klassen.
Makaya (Ahl’s Makame Makaya) blev utroligt ud af en stor klasse 1.vinder i åbenklasse tæver med excellent og ydermere blev hun anden bedste tæve og da foranstående både var veteran og champion fik min dejlig pige Certet, hvilket er hendes nr to. Jeg var helt oppe i skyerne!!! Det var bare så super!!! ;) Nu mangler vi kun et Cert to er championatet hjemme, om vi når dette i 2009, hmmm eller må vi tage 2010 i brug!
Medio august en meget regnfuld lørdag var min mor og jeg i hillerød, det regnede stort set hele dagen! Og alt var mere eller mindre vådt. Inden vi nåede at få sat teltet op ved udstillingsringen var mange ting dyngvåde.. I løbet af dagen blev selv vores regntøj gennemblødt... Men ca ½ time før sheltierne skulle i ringen om eftermiddagen så holdt regnen op.. Så heldigvis havde vores hunde været i bur det meste af dagen og vi havde haft pakket godt med håndklæder så vi havde mere eller mindre tørre hunde at kunne vise frem;) Dejligt!
Selve udstillingen gik okay. Qavi var ikke særlig glad for situationen og når man så ham i kombination med de resterende hue i hans aldersklasse, så han noget større ud end de andre, så han opnåede sit good, men det var så også det. Han fik den præmiering primært pga hans højde, resten af kritikken var god nok, og han har decideret heller ikke andre store fejl eller mangler, så nu må vi se.
Krispin opnåede et excellent, hvilket vi var rigtig glade for, det var denneher gang min mor som gik med ham og det klarede de to super!
Med spænding så vi også en hvalp fra os have sin debut i udstillings ringen. Ahl’s Icarus Inky var for første gang i en udstillingsring, normalt går han lydighed og det havde han også gjort om morgenen, hvor han opnåede sin 7. første præmie i LP3. I udstillingsringen opnårede han ikke mindre end en excellent! Stort tillykke til Inky og hand ejer Tine Wiiberg for det super arbejde de laver! Og det var dejligt at kunne få lov til at opleve denne triumf for dem begge. Vi fik også lov til at se Pascal (ahl’s pi Pascal) han opnåede at få et very good.
Vores Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) gik som altid som en drøm, jeg nyder simpelthen at vise hende frem;) hun opnåede også et excellent.
Min dejlig herlige Makaya (ahl’s Makame Makaya) gik super og blev anden bedste åbenklasse tæve med Excellent, kun lige slået af en svensker! Men ejg er super stolt af hende, det er jeg hver gang hun vil stå, vise sig og gør det med logrende hale og et glimt i øjet – så er der ikke noget bedre at vise en hund frem!
Lige inden vi tog fra udstillings området kom en af vores andre hvalpe vi havde solgt fra forbi med hendes ejer, og de kunne stolt fortælle at de havde opnået titlen Dansk Spring Champion i Agility, så nu kan Ahl’s Mille Mokka og hendes Ejer Ole Laugesen bryst sig af denne titel, samt at de aktiv arbejder på felterne så de kan opnå placeringerne i Agilityklassen også! ;) En dejlig nyhed at få!
Ugen efter var vi afsted igen. Vi deltog på sheltieklubbens udstilling i Køge.
Efter lange overvejeleser valgte vi simpelthen af trække Qavi og ikke have ham med, selvom vi havde tilmeldt ham. Så hellere bruge den overskydende energi på olivia som også havde brug for en god udstillings dag.
Da jeg ikke skulle vise Qavi frem, blev jeg spurgt om jeg ville vise Pascal (Ahl’s Pi Pascal) og selvfølgelig sagde jeg ja til dette! Pascal er en dejlig glad dreng med ingen tålmodighed til at stå stille, men jeg fik ham et par minutter før vi skulle i ringen, så jeg kunne få hans opmærksomhed og så gik vi i ringen. Drengen stod, gik, viste sig som en professionel lille dreng! Og Vi fik dagens første excellent! Og ydermere vandt vi klassen, samt blev 4. bedste hanhund på dagen! Er så super stolt af resultatet og Pascal fortjente langt om længe at få et excellent!
Krispin (blue krispin only for you vom ohmtalteufel) fik et Very good, og blev 4.bedste åbenhan.
Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) igen gik som altid som en drøm og hun fik et excellent blev dog anden bedste i klassen.
Makaya (Ahl’s Makame Makaya) blev utroligt ud af en stor klasse 1.vinder i åbenklasse tæver med excellent og ydermere blev hun anden bedste tæve og da foranstående både var veteran og champion fik min dejlig pige Certet, hvilket er hendes nr to. Jeg var helt oppe i skyerne!!! Det var bare så super!!! ;) Nu mangler vi kun et Cert to er championatet hjemme, om vi når dette i 2009, hmmm eller må vi tage 2010 i brug!
Ahl Makame Makaya
In the middle of August we were in hillerod at the international dog show. It was a very rainy day, were everything got wet! And only ½ hour before the shelties had to enter the ring the rain stopped. Luckily we were in a tent the entire day and had packed lots of towels to keep our self and the dogs dry! The show day went okay. Our Qavi was a bit bigger than the rest of the dogs in his class, and he only got a Good, but again his biggest mistake is his size the rest is good on him, which also was mentioned in the judge’s report. Krispin got Excellent, which we were very happy about. Another boy from our breed (ahls icarus inky) had his debut in the show ring. Normally he only attends to obedience competitions. He did that as well and won his 7th firstprise in obedience class 3. And further he got an excellent in the show ring!! ;) we are so happy to be able to be there and could see it with our own eyes how well Inky and his owner Tine Wiiberg did in the ring.
Another boy from us Ahl’s Pi Pascal was also attending the show, and he won another very good. Hazel as always my happy girl and I just love showing her, she’s so easy to show;) Then my Makaya did so well also she became second best openclass bitch with a excellent, I love to show Makaya when she’s as happy as she was in Hillerod, she had the entire time a happy tail and glims in her eyes and true happy face ;)
And in the end of the show just before we went home, we had a visit from the Agility ring, Ahl’s mille Mokka (sister to Makaya) and her owner Olelaugesen cam to
Say hi and to tell us the Mokka have won the CC’s to become Danish Jumping Champion in the Agility competitions, It was such great news to get!!
A week later we went to another show ;)
Here I instead of showing Qavi as I planned I showed Ahl’s Pi Pascal he is a great happy boy to show with no patience! But he did it so well, and he won his first excellent, won his class and then became 4th best male of the day!
Krispin got a very good and became 4th in his class.
Hazel my showgirl, got yet another excellent and became 2nd inher class.
Makaya my sunshine of the day, she showed so wel and so surprising for me she won the openclass with an excellent further she became second best bitch of the day, and because the best bitch of the day was veteran and champion, she got the CC – her second, so now we only lack one more CC – HAPPY!!! ;)
Sheltiedagen 2009
Det er nogle år siden vi sidste deltog på sheltiedagen, tid og overskudet har ikke lgie været at tage til helsingør med nogle af hundene. Men nvel vi havde besluttet os for at nu skulle de være, vi havde nogle unghunde der skulle prøves af i en udstillingsring inden de skulle til en officiel udstilling, dertil havde vi to hvalpe og ikke mindste 4 øvede hunde, vi lige skulle holde igang.
Det blev en dejlig solskinsdag og vores hunde klarede sig sådan okay.
Vores hvalpe var rigtig dygtige;) Vores Saschia (Ahl’s Sassi saschia) blev dagens bedste hvalp. Min Dahlí (voicy’s dahlí) blev 2.bedste tævehvalp, hendes kuldbror allister (ahl’s dahlas) blev bedste han-hvalp og bedst i modsat køn af hvalpene.
Vores unghunde Olivia og Qavi var dem som havde brug for træningen og ja... det kunne jeg godt mærke, vi har ikke haft det overskud som vi normalt bruger på vores unghunde, til at få dem trænet op til udstilling, men igen nu skulle det afprøves. Qavi blev overrasket over alle de telte der var omkring ringen, så han havde lidt svært ved at koble af og være den glade dreng han normalt er, dertil kom Olivia med sin super glade hale... så ja nogen stor succes fik de ikke, men de blev prøvet af og gav mig en ide om hvad jeg skulle træne på de næste par uger inden af de skulle udstilles igen og forhåbentlig blive avlsgodkendt.
De erfarne 4, tja... de viste sig som de plejer og nød opmærksomheden, alle 4 fik excellent og Hazel blev bedste tæve i æresklassen, og Joshva bedste han i æresklassen, så endnu engang prøvede de to at lave BIR og BIM. Herligt.
In the end of juli there was a unofficial show only for shelties, we went to the show for training our dogs, the new ones needed some training and the old/trained ones needed a fresh-up in the show ring.
It went very well. Our Ahl’s Sassi Saschia (Saschia) became BOB- baby puppy, and her half brother Ahl’s Dahlas (Allister) became BOS. Voicy’s Dahli (Dahli – litter sister to allister) became second best baby puppy girl. Ahl’s Qi Qavi (Qavi) had his debut, it was hard for him, so he only got a good. It was also hard for Ahl’s Olavia Olivia (Olivia) who also got a good. But for us it was a good training start, both Olivia and Qavi was entering official shows later next month (august 2009). Our four trained boys ´& girls did very well, all 4 got Excellent, and DKCH Ahl’s Jo-Jo joshva (Joshva) became BOB in honor-class, where DKCH Ahl’s Henna Hazel (Hazel) became BOS. Ahl’s Makame Makaya (Makaya) became third in the honorsclass for bitch’s and Blue Krispin only for you vom Ohmtateufel (Krispin) became second in honorclass for males. Not a bad result at all!
Det blev en dejlig solskinsdag og vores hunde klarede sig sådan okay.
Vores hvalpe var rigtig dygtige;) Vores Saschia (Ahl’s Sassi saschia) blev dagens bedste hvalp. Min Dahlí (voicy’s dahlí) blev 2.bedste tævehvalp, hendes kuldbror allister (ahl’s dahlas) blev bedste han-hvalp og bedst i modsat køn af hvalpene.
Vores unghunde Olivia og Qavi var dem som havde brug for træningen og ja... det kunne jeg godt mærke, vi har ikke haft det overskud som vi normalt bruger på vores unghunde, til at få dem trænet op til udstilling, men igen nu skulle det afprøves. Qavi blev overrasket over alle de telte der var omkring ringen, så han havde lidt svært ved at koble af og være den glade dreng han normalt er, dertil kom Olivia med sin super glade hale... så ja nogen stor succes fik de ikke, men de blev prøvet af og gav mig en ide om hvad jeg skulle træne på de næste par uger inden af de skulle udstilles igen og forhåbentlig blive avlsgodkendt.
De erfarne 4, tja... de viste sig som de plejer og nød opmærksomheden, alle 4 fik excellent og Hazel blev bedste tæve i æresklassen, og Joshva bedste han i æresklassen, så endnu engang prøvede de to at lave BIR og BIM. Herligt.
In the end of juli there was a unofficial show only for shelties, we went to the show for training our dogs, the new ones needed some training and the old/trained ones needed a fresh-up in the show ring.
It went very well. Our Ahl’s Sassi Saschia (Saschia) became BOB- baby puppy, and her half brother Ahl’s Dahlas (Allister) became BOS. Voicy’s Dahli (Dahli – litter sister to allister) became second best baby puppy girl. Ahl’s Qi Qavi (Qavi) had his debut, it was hard for him, so he only got a good. It was also hard for Ahl’s Olavia Olivia (Olivia) who also got a good. But for us it was a good training start, both Olivia and Qavi was entering official shows later next month (august 2009). Our four trained boys ´& girls did very well, all 4 got Excellent, and DKCH Ahl’s Jo-Jo joshva (Joshva) became BOB in honor-class, where DKCH Ahl’s Henna Hazel (Hazel) became BOS. Ahl’s Makame Makaya (Makaya) became third in the honorsclass for bitch’s and Blue Krispin only for you vom Ohmtateufel (Krispin) became second in honorclass for males. Not a bad result at all!
Abonner på:
Opslag (Atom)