Ahl's shelties

2010

2011-04-13T02:04:00.001-07:00

Der kunne skrives mangt og meget om året 2010, der har været en masse der er sket af positive og knapt så positive oplevelser.

Januar blev en hård måned da Frida rigtig nok ventede sig efter at hun var blevet parret i holland, men desværre kunne hun ikke starte sin fødsel selv, hvilket resulterede i at hun mistede hvalpene, vi var i dyrlæge kontakt, men vi blev enige om at give hende forsøget i at føde selv, dette skete bare ikke og vi fik ikke hendes i kejsersnit i tide.

Feo fik 5 herlige hvalpe i februar, hvoraf to sort-hvide blev boende en dreng og en pige. Okay det var ikke helt planen at drengen Ulvi skulle blive boende, men da der ikke var nogen som ville have ham, og vi kom til atholde mere og mere af ham, så er resultatet at han nu hører med til Ahl's banden. Dette passer hans søster Una rigtig fint og de to har masser af krudt i rumpen og nyder hinandens selskab.

ultimo April blev Nat-ja endnu engang parret med Krispin, dette koom der i juli fem dejlige krudtugler ud af, og her forelskede jeg mig totalt i en blue-merle pige, som kom til at hedde Vigga..... så ja flokken blev udvidet med endnu en pige, og en rigtig fræk en af slagsen. Dog har det vist sig at selv om man i fødselsvægt vejer 300gram er det ikke ensbetydende med at ham bliver en stor sheltie, snarere tværtimod.... Vigga er blevet en lille pige, og for lille til at jeg vil bruge hende i avl, dog har hun så meget livsglæde og arbejdslyst at vi må sse hvad vi finder på.

2010 blev også den videre start på min dommer uddannelse, jeg fik lov til at være elev ved to udstillinger under henholdsvis en dansk og en hollandsk dommer, begge gjorde meget ud af at jeg fik så mget ud af det som muligt, hvilket jeg er meget taknemmelig for;) jeg har ihvertfald lært en masse, og glæder mig til at få lov til at komme videre i dette projekt.
Dertil fik jeg to gange lov til at dømme hunde på henholdsvis kreds 3's pinseskue og kreds 10's juleskue, hvilket jeg er meget taknemmelig for at få lov til. Det var en super oplevelse og jeg lærte noget mere af dommer hvervet, hvilket faktisk gav mig endnu mere blod på tanden til at fortsætte.

2010 blev og startskuddet for min mors og min begyndelse i rally ikke kun træning men også at gå til prøver. Der skulle jo være et formål med at træne ;) Det blev til ialt 6 prøver med to hunde hver. Mor gik med Frida og Krispin, hvor jeg gik med Feo og Hazel, og 6 prøver blev lig med at vi fik opnået point nok til at blive både rallybegynder mestrer og rallyviderekommende mestrer med alle 4 hunde. Så er man lidt stolt af sine hunde. Nu er træningen gået videre med ekspertklassen, og der startes nogle nye hunde op i begynderklasse i løbet af 2011.

Dette var vist lidt om al min virke med hundene for 2010, der er sket en hel masse mere, men lige nu er det kun lige det overordnede. I 2010 var jeg også en hel uge i finland sammen med min far og 4 hunde, men dette må komme senere i et indlæg for sig selv, for det var en oplevelse ud over det sædvanlige;)

December 2009

2010-01-11T11:23:00.000-08:00

Denne måned har været svær og trist. Hele min familie gik med krydsede fingre at vi kunne få lov til at opleve endnu en fødselsdag og jul med vores gamle Holger – DKLPCH Zobella Racing with the Moon.
Men desværre blev det ikke som håbet! En dag før hans 15års fødselsdag måtte vi med tungt hjerte desværre sige farvel til ham.
Han har altid været en dejlig og glad dreng og han vil være savnet i mange år fremover! Men vi har heldigvis så mange gode minder med ham, som vil give os et smil på læben, når vi tænker tilbage på hans daglige finurligheder.
Se mere på Http://kennelahl.blogspot.dk og www.kennel-ahl.dk.
Holger – Du vil altid være elsket og dybt savnet! Men tak for de børn som du blev far til, der vil føre vores avlslinie videre i din ære.

December blev også en måned hvor jeg/vi var en smut til Tyskland med min herlige Feo, hun kom pludselig i løbetid, normalt går der lang tid mellem hver løbetid, men denneher gang havde hun besluttet sig for noget andet, så lige før juli snevejr tog min far og jeg til Tyskland for at få hende parret, vi tør simpelthen ikke vente til næste løbetid, da hun så vil være for gammel – hun bliver 7år den 3 januar.

Hendes søster Frida er også parret, hun var en tur til Holland i starten af November, så hende venter vi hvalpe fra medio januar, alt sammen rigtig spændende;)

Imellem Jul og Nytår valgte vi at lade Qavi flytte til en anden familie, beslutningen har været undervejs siden august, men der var mange ting der skulle tages stilling til, om vi virkelig syntes at det var det rigtig at gøre og om vi kunne undvære ham i vores hverdag – Qavi er en lille krudttønde af energi og en meget kærlig og rigtig glad dreng, der næsten krævede indtil flere knus&kram dagligt.

Vi følte ikke at vi kunne give ham det i hans hverdag som han ønskede, hvilket var en ubetinget opmærksomhed hele tiden.

Vi havde nævnt at vi overvejde at finde en ny familie til ham og næppe havde vi nævnt dette før en familie som allerede har en hund fra os meldte sig med det samme at de gerne ville prøve at give ham et nyt hjem hos dem og deres anden sheltie.
Beslutningen for Qavis flytning blev besluttet lige før jul og mellem jul og nytår flyttede han til sit nye hjem, det var med uro og frygt, for at det skulle gå helt galt mellem ham og deres anden hund osv. Men vores bekymringer blev fuldkommen gjort til skamme. Qavi klarede køreturen, og Pascals (sheltiens) modtagelse. Den første nat gik prima. Dertil så er der altid en hjemme, da Svend går hjemme hver dag, så han er næsten ikke alene mere. Vi har fået hilsner og mails fra dem og Qavi har det super i sit ny hjem sammen med Ina og Svend og Pascal.

This month has been hard and difficult. The entire family has been walking with crossed fingers that we could once celebrate our old boy Holger’s – DKLPCH Zobella Racing with the Moon, next birthday and celebrating the next Christmas with him. Sadly that did not happen. The day before his 15th birthday we had to say goodbye and save journey to our old man. Holger has always been a happy joyful boy, and he will be missed dearly for many years. Lucky for us he has been giving us many joyful memories that always will give us a smile, when remembering.
More pictures of Holger on http://kennelahl.blogspot.com and www.kennel-ahl.dk.
Holger thank you for being here, you will always be much loved and always remembered. And thank you for the pups you became father to, in them your legacy will live on.

Further was December the month were we went for a small trip to Germany with Feo, so she could be mated. She started her season a few months earlier than planned, because she normally has a long period between seasons we decided to mate her now, if we waited she would be too old, she turns to 7 years the 3rd of January. So does Frida her sister who we were to Holland (The Netherlands) with in the beginning of November to mate her. Frida is expecting and the arrival for puppies will be medium January.

After long talking back and forth the last months we made the decision to send our Qavi to a new home. We already had a family awaiting our decision, and when we called them they just asked when can we come???
In the days between Christmas and New Year’s Eve, they came to visit us and getting Qavi with them. We were nervous how it all would go, the new family has another sheltie from our breed (Pascal) and how he would accept another dog in the home, and how would Qavi accept his new situation… Hmmm all our thoughts and fear was for no use ;) Qavi loved the long drive in the car, and he came in to his new home said hello and now it just goes perfect, Pascal and him plays and have fun, no troubles nothing.
Qavi loves that there are much more time for him, he is getting all the hugs and kisses he needs, and getting the time we couldn’t have for him, so all in all it was the best decision we ever could give this little man. We still have contact with him and the family so he is not totally gone. But this hug-demanding boy will be missed in our house-hold!

Oktober & November 2009

2010-01-11T07:23:00.000-08:00

Disse måneder har på mange måder været forrykte, har haft mange møder, der skulle overståes og beslutninger, der skulle tages.
Der er sket en hel del og for det meste positivt, har fået hjælp og forståelse fra de kommunale instandser, mere end jeg nogensinde ville have turdet at håbe på, hvilket har gjort mig glad og postiv. Der begynder at komme flere lyspunkter i min hverdag, og dette er bare rigtig dejligt. Så selvom det er forvirrende og svært at holde styr på al den information jeg modtager hver uge, så kan jeg begynde at se mere lyst på min fremtid. Og dette selvom jeg har måttet for første gang i mit liv stoppe med noget jeg er begynddt på og ikke har bragt til en afslutning. Jeg har altid kunnet afslutte det, jeg er startet op på, det har nogen gange været en kamp, men denneher gang har jeg måttet give fortabt og så må jeg vente til at jeg kommer ovenpå. Helt opgive således at jeg aldrig får min kandidat eksamen, dertil er jeg ikke nået, men nu holder jeg en pause fra Studierne, ved at jeg kan komme tilbage til studiet igen, om muligt i sommeren 2010. Men det må tiden vise, for at afprøve dette, skal jeg selv være mere ovenpå overskuds og energi mæssigt end jeg er lige nu, og så skal jeg lige have økonomi til at komme tilbage på skolebænken igen.

These two months have been hard, difficult and filled with many questions that often needed at quick answer.
Lots of things have happened mostly well. I’m now getting some help that I need in my daily life. But there have been many meetings and lots of information to keep track on every week. But all in all I can see more easily on my future, at least for the next few months. I have decided to quit my studies for now only for a while, have not made the decision if I will quit for good and not getting my master degree. But for now it’s a “vacation” from the studies, so I can start feeling better, and get more energy.

September 2009

2010-01-01T11:36:00.000-08:00

Denne måned er fyldt med masser af beslutninger og ingen af dem på nogen måde lette!!
Min lille Dahli har voldt mig mange bekymringer og overvejelser... Jeg har været i tvivl om mange ting med hende, især fordi hun havde et reaktionsmønster som jeg slet ikke kan genkende på nogen hund jeg har haft eller har haft kendskab til.
I starten var Dahli en meget nem hvalp, hun var nem at gøre renlig, og hun var glad sammen med mig og de andre hunde i vores flok ikke mindst når hun og Nat-Ja var solo hos mig i Svogerslev. Men jo længere tid jeg havde hende, desto klarere blev det at der var et eller andet galt..
Jeg giver alddrig op når der kommer et problem ser jeg det mere som en opgave soom der skal løses og jeg arbejde på mange ting med hende.
Dahlí begyndte at udvise en angst for fremmede og især børn. Jeg arbejdede med det på den måde, at hun skulle lære så mange fremmede at kende, når vi gik tur eller eller hjemme hos mig selv. Således at hvis nogle af de børn som bor i nabolaget ville hilse og sige hej til hende, fik de lov til at komme ind og hilse på. Alt blev foretaget , hvor jeg var i nærheden og enten holdt hende eller hun var tæt ved siden af mig, så jeg fungerede som en støtte. Men hun kom ikke over det, det blev faktisk kun værre. Hvilket for mig var dybt frustrerende at se på. Fordi jeg ville jo gerne lære hende at der ikke var noget hun skulle være urolig for.
Jeg prøvede forskellige naturpræparater som kan virke beroligende på det individd som indtager pillerne, disse havde en lille positiv indvirken på hende.
Men angsten for især børn var for stor. Jeg kunne ikke gå tur med hende andet end jeg skulle holde meget fast i hendes snor, i det tilfælde at der kom et barn, jeg skulle vide hvad der kom omkring rundt omkring os, inden jeg faktisk kunne se det. Dertil kom der folk imod hende, så hoppede hun til siden og ville rive sig løs, så ofte måtte jeg trække så langt ind til siden som muligt, sidde på hug ved siden af hende og være en skærm mellem hende og det hun ikke kunne li.. Det hjalp kun en lille smule når jeg havde en voksen og rolig hund med mig, Nat-Ja har været suveræn til at være en beroligende faktor for hende. Men ja... det værste var at hvis hun rev sig løs ville hun ej heller komme hen til mig, hun så ikke noget som en beskyttende faktor.
Mange af hendes andre reaktionsevner når hun gik i den store flok a hunde hos mine forældre, var enten ikke eksisterende eller langsomme, dvs hun begyndte først at reagere, når de andre gjorde det og med det udtryk at hun ikke vidste hvorfor hun egentlig gjorde det.
I en måneds tid tænkte jeg at hun havde en nedsat hørelse, dette kunne forklare hendes manglende reaktionsevne i flokken. Men hørelsen fejlede for så vidt ikke noget efter hvad jeg kunne finde ud af.
Jeg prøvede at arbejde med hende lære hende kontakt øvelser, og en let øvelse at give pote, ved hjælp af klicker... med kun et enkelt klik, hvor jeg faktisk ikke tror at hun forstod hvad det var hun gjorde rigtig, gik hun fra mig efter vi havde forsøgt i 30min, jeg havde lokket med guffere og hjulpet hende på vej men intet blev forstået. Men hun gik en meter fra mig lagde sig ned med ryggen til mig og lagde sig til at sove... ingen interesse i mig guffere eller noget som helst... nu er det ikke sådan at det er første gang jeg har arbejde tmed klicker og indlørt små øvelser har indtil flere hunde, der har fattet det, og jeg forsøgte med vores 3 uger yngre tævehvalp Saschia og efter 10min kunn hun give pote både en og to med håndtegns kommando og havde tydeligt forstået hvad jeg ville. Det var det for alvor klart for mig at der var et eller andet galt!
En anden ting som gik mig på med hende var at der ikke var den kontakt som jeg har med mine andre hunde, blikket i hendes øjne var oftest tomt og udtryksløst, som kun nogen gange med skiftet ud med et kort sekund af glæde/genkendelse eller angst. Det er for dem som ikke har prøvet dybt frustrerende.
Jeg rådførte mig med dyrlæger, venner og bekendte der har lige så mange års hundeerfaring som jeg eller mere, og dertil havde jeg besøg af en af vores hvalpekøbere som har flere års erfaring med at arbejde med problemhunde. Jeg havde brug for andre øjne at se på hende og hendes reaktioner, for at se om det kun var mig og mine forældre der var galt på den.
Men vores hvalpekøber syntes ogsåat dette her var ikke en normal hvalp, en 5mdrs hvalp bør ikke synes det er bedst at ligge i et bur og lave ingenting, en hvalp bør udvise en eller anden form for reaktion når den ser noget nyt, møder et mennesker eller lignende, en 5 mdrs hvalp bør opfører sig som en hvalp og ikke som Dahlí... Vi snakkede frem og tilbage om hendes reaktioner på ting i hverdagen og hvordan hun var. Den mest tilnærmelsesvise beskrivelse af hendes opførsel er at hun opførte sig som en autist, eller et individ der havde en mentalt problem og havde lukket sig ind i sig selv... Havde hun været en normal hund igennem længere tid og en oplevelse havde ændret hende, så var der håb, men det er her er en 5 mdr hvalp.
Jeg snakkede en sidste gang med min dyrlæge omkring hende, at finde at andet hjem til hende, som jeg overvejde ville jo kun være at lade være med at tage en beslutning og sende problemet videre til andre, for en helt normal hund tror jeg aldrig at hun ville blive. Så jeg/vi tog den hårde beslutning i samråd med hendes opdrætter louise at vi sagde stop og lod hende aflive i en alder af 5mdr.
Det var noget af det sværeste jeg nogensinde at valgt at gøre, og følte mig som en bøddel, hun var en super sød lille hund, der var bare ville være i sit bur og tog man hende op puttede hun sig efter nogle minutter ind til en og blev en slap varm klump, men igen det var ikke en normal hund, og ligeså meget som jeg elskede hende frustrerede hun mig dybt, idet jeg ikke kunne hjælpe hende.

Sov sødt min lille blå tøs! Du vil altid være elsket, savnet og husket!

Sidst på måneden tog jeg endnu et valg... jeg gjorde op med mig selv, om jeg nogensinde ville kunne komme ordentlig igang med mit specialeskriveri og måtte erkende, nu havde jeg forsøgt igennem et par måneder uden held, dertil havde jeg ikke den store økonomiske kapacitet at bruge af, da jeg i flere måneder har levet på penge jeg igennem længere tid havde haft lagt til side og denne pulje var så godt som tom.... Så nu er beslutningen taget og nu må jeg så finde ud af hvordan og hvorledes jeg så stiller mig mht om jeg kan komme tilbage til studie, hvordan jeg fremover skal forsøge mig selv osv. Mange beslutninger mange ting at holde styr på.

This month is a hard month with many decisions. My little dahlia gives me so many worries!! Her behavior is not good at all. I have tried many things to train her, but with no better results. She has a huge fear of strangers especially children, I tried all the time to let her know children is not bad, and train her to meet kids of all ages, but it didn’t get any better.
I tried nature medicine to help her, so I could in that way get a bit rid of her fear. But with almost no luck at all.
I have trouble when going for a walk with her, I should know what will happen, who would come before I could see it, so I could I someway prevent her from getting afraid, or do something to keep the fear at a low point.
For a month I thought her hearing was low or gone, because her reaction in the bigger group of dogs at my parents place was slow. She only started to react when the group had been on it for a while, and then it was visual that she actually didn’t knew why she behaved that way, and that she just copied the other dogs.
I further tried to train her, but with only small or no results… very frustrating, she is not the first dog that I have had in my life and not the first puppy, so I tried many things, and different ways to learn her basic things, but yet again not very supporting results. This only could be concluded as she doesn’t have a good learning ability or interest in learning. One time she just walked away, lay down and started sleeping, that was a first even for me.
I consulted friends with many years of experience, veterinarians and one who earlier have bought a dog from us, who have worked with troubled dogs, she came to our home due to another thing, but I asked her if she would look at Dahlí, just to figure out if it was just me or… She told me straight that this was not a normal puppy, and Dahlís behavior could in some way be described as autism, og mental health problem, that she had mentally locked herself in and wouldn’t let anyone in…
The most frustrating thing with Dahlí was when she looked at you, you had no connection, no happy glimpse in the eye – it was just an empty look only for maybe a second you could have a happy look and then back to empty. Or the look was fear…
So after many thoughts, talks etc I/we decided that she deserved so just sleep and never wake up again. I made the hardest decision ever and I put Dahlí to sleep in an age of 5 months.
Sleep well my little girl – you will always be loved, missed and remembered!

In the end of the month I made yet another hard decision and I have quit my master thesis, before I handed in my final report, I have tried for the last months to write on my thesis with no luck, and now my financial status is more than critical, from where I have been taken money to live of, that amount is small to non-existing, so something had to happen. So now the decision is made, then the further work figuring out with getting my financial status good again, and so on that is something for the next few months.

August 2009

2010-01-01T07:59:00.000-08:00

Den sidste måned af sommeren, kom til at indeholde nogle rigtig spændende dage fordelt lidt over hele måneden.
Medio august en meget regnfuld lørdag var min mor og jeg i hillerød, det regnede stort set hele dagen! Og alt var mere eller mindre vådt. Inden vi nåede at få sat teltet op ved udstillingsringen var mange ting dyngvåde.. I løbet af dagen blev selv vores regntøj gennemblødt... Men ca ½ time før sheltierne skulle i ringen om eftermiddagen så holdt regnen op.. Så heldigvis havde vores hunde været i bur det meste af dagen og vi havde haft pakket godt med håndklæder så vi havde mere eller mindre tørre hunde at kunne vise frem;) Dejligt!
Selve udstillingen gik okay. Qavi var ikke særlig glad for situationen og når man så ham i kombination med de resterende hue i hans aldersklasse, så han noget større ud end de andre, så han opnåede sit good, men det var så også det. Han fik den præmiering primært pga hans højde, resten af kritikken var god nok, og han har decideret heller ikke andre store fejl eller mangler, så nu må vi se.
Krispin opnåede et excellent, hvilket vi var rigtig glade for, det var denneher gang min mor som gik med ham og det klarede de to super!
Med spænding så vi også en hvalp fra os have sin debut i udstillings ringen. Ahl’s Icarus Inky var for første gang i en udstillingsring, normalt går han lydighed og det havde han også gjort om morgenen, hvor han opnåede sin 7. første præmie i LP3. I udstillingsringen opnårede han ikke mindre end en excellent! Stort tillykke til Inky og hand ejer Tine Wiiberg for det super arbejde de laver! Og det var dejligt at kunne få lov til at opleve denne triumf for dem begge. Vi fik også lov til at se Pascal (ahl’s pi Pascal) han opnåede at få et very good.
Vores Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) gik som altid som en drøm, jeg nyder simpelthen at vise hende frem;) hun opnåede også et excellent.
Min dejlig herlige Makaya (ahl’s Makame Makaya) gik super og blev anden bedste åbenklasse tæve med Excellent, kun lige slået af en svensker! Men ejg er super stolt af hende, det er jeg hver gang hun vil stå, vise sig og gør det med logrende hale og et glimt i øjet – så er der ikke noget bedre at vise en hund frem!
Lige inden vi tog fra udstillings området kom en af vores andre hvalpe vi havde solgt fra forbi med hendes ejer, og de kunne stolt fortælle at de havde opnået titlen Dansk Spring Champion i Agility, så nu kan Ahl’s Mille Mokka og hendes Ejer Ole Laugesen bryst sig af denne titel, samt at de aktiv arbejder på felterne så de kan opnå placeringerne i Agilityklassen også! ;) En dejlig nyhed at få!
Ugen efter var vi afsted igen. Vi deltog på sheltieklubbens udstilling i Køge.
Efter lange overvejeleser valgte vi simpelthen af trække Qavi og ikke have ham med, selvom vi havde tilmeldt ham. Så hellere bruge den overskydende energi på olivia som også havde brug for en god udstillings dag.
Da jeg ikke skulle vise Qavi frem, blev jeg spurgt om jeg ville vise Pascal (Ahl’s Pi Pascal) og selvfølgelig sagde jeg ja til dette! Pascal er en dejlig glad dreng med ingen tålmodighed til at stå stille, men jeg fik ham et par minutter før vi skulle i ringen, så jeg kunne få hans opmærksomhed og så gik vi i ringen. Drengen stod, gik, viste sig som en professionel lille dreng! Og Vi fik dagens første excellent! Og ydermere vandt vi klassen, samt blev 4. bedste hanhund på dagen! Er så super stolt af resultatet og Pascal fortjente langt om længe at få et excellent!
Krispin (blue krispin only for you vom ohmtalteufel) fik et Very good, og blev 4.bedste åbenhan.
Hazel (DKCH Ahl’s Henna Hazel) igen gik som altid som en drøm og hun fik et excellent blev dog anden bedste i klassen.
Makaya (Ahl’s Makame Makaya) blev utroligt ud af en stor klasse 1.vinder i åbenklasse tæver med excellent og ydermere blev hun anden bedste tæve og da foranstående både var veteran og champion fik min dejlig pige Certet, hvilket er hendes nr to. Jeg var helt oppe i skyerne!!! Det var bare så super!!! ;) Nu mangler vi kun et Cert to er championatet hjemme, om vi når dette i 2009, hmmm eller må vi tage 2010 i brug!

Ahl Makame Makaya

In the middle of August we were in hillerod at the international dog show. It was a very rainy day, were everything got wet! And only ½ hour before the shelties had to enter the ring the rain stopped. Luckily we were in a tent the entire day and had packed lots of towels to keep our self and the dogs dry! The show day went okay. Our Qavi was a bit bigger than the rest of the dogs in his class, and he only got a Good, but again his biggest mistake is his size the rest is good on him, which also was mentioned in the judge’s report. Krispin got Excellent, which we were very happy about. Another boy from our breed (ahls icarus inky) had his debut in the show ring. Normally he only attends to obedience competitions. He did that as well and won his 7th firstprise in obedience class 3. And further he got an excellent in the show ring!! ;) we are so happy to be able to be there and could see it with our own eyes how well Inky and his owner Tine Wiiberg did in the ring.
Another boy from us Ahl’s Pi Pascal was also attending the show, and he won another very good. Hazel as always my happy girl and I just love showing her, she’s so easy to show;) Then my Makaya did so well also she became second best openclass bitch with a excellent, I love to show Makaya when she’s as happy as she was in Hillerod, she had the entire time a happy tail and glims in her eyes and true happy face ;)
And in the end of the show just before we went home, we had a visit from the Agility ring, Ahl’s mille Mokka (sister to Makaya) and her owner Olelaugesen cam to
Say hi and to tell us the Mokka have won the CC’s to become Danish Jumping Champion in the Agility competitions, It was such great news to get!!
A week later we went to another show ;)
Here I instead of showing Qavi as I planned I showed Ahl’s Pi Pascal he is a great happy boy to show with no patience! But he did it so well, and he won his first excellent, won his class and then became 4th best male of the day!
Krispin got a very good and became 4th in his class.
Hazel my showgirl, got yet another excellent and became 2nd inher class.
Makaya my sunshine of the day, she showed so wel and so surprising for me she won the openclass with an excellent further she became second best bitch of the day, and because the best bitch of the day was veteran and champion, she got the CC – her second, so now we only lack one more CC – HAPPY!!! ;)

Sheltiedagen 2009

2010-01-01T06:05:00.000-08:00

Det er nogle år siden vi sidste deltog på sheltiedagen, tid og overskudet har ikke lgie været at tage til helsingør med nogle af hundene. Men nvel vi havde besluttet os for at nu skulle de være, vi havde nogle unghunde der skulle prøves af i en udstillingsring inden de skulle til en officiel udstilling, dertil havde vi to hvalpe og ikke mindste 4 øvede hunde, vi lige skulle holde igang.
Det blev en dejlig solskinsdag og vores hunde klarede sig sådan okay.
Vores hvalpe var rigtig dygtige;) Vores Saschia (Ahl’s Sassi saschia) blev dagens bedste hvalp. Min Dahlí (voicy’s dahlí) blev 2.bedste tævehvalp, hendes kuldbror allister (ahl’s dahlas) blev bedste han-hvalp og bedst i modsat køn af hvalpene.
Vores unghunde Olivia og Qavi var dem som havde brug for træningen og ja... det kunne jeg godt mærke, vi har ikke haft det overskud som vi normalt bruger på vores unghunde, til at få dem trænet op til udstilling, men igen nu skulle det afprøves. Qavi blev overrasket over alle de telte der var omkring ringen, så han havde lidt svært ved at koble af og være den glade dreng han normalt er, dertil kom Olivia med sin super glade hale... så ja nogen stor succes fik de ikke, men de blev prøvet af og gav mig en ide om hvad jeg skulle træne på de næste par uger inden af de skulle udstilles igen og forhåbentlig blive avlsgodkendt.
De erfarne 4, tja... de viste sig som de plejer og nød opmærksomheden, alle 4 fik excellent og Hazel blev bedste tæve i æresklassen, og Joshva bedste han i æresklassen, så endnu engang prøvede de to at lave BIR og BIM. Herligt.

In the end of juli there was a unofficial show only for shelties, we went to the show for training our dogs, the new ones needed some training and the old/trained ones needed a fresh-up in the show ring.
It went very well. Our Ahl’s Sassi Saschia (Saschia) became BOB- baby puppy, and her half brother Ahl’s Dahlas (Allister) became BOS. Voicy’s Dahli (Dahli – litter sister to allister) became second best baby puppy girl. Ahl’s Qi Qavi (Qavi) had his debut, it was hard for him, so he only got a good. It was also hard for Ahl’s Olavia Olivia (Olivia) who also got a good. But for us it was a good training start, both Olivia and Qavi was entering official shows later next month (august 2009). Our four trained boys ´& girls did very well, all 4 got Excellent, and DKCH Ahl’s Jo-Jo joshva (Joshva) became BOB in honor-class, where DKCH Ahl’s Henna Hazel (Hazel) became BOS. Ahl’s Makame Makaya (Makaya) became third in the honorsclass for bitch’s and Blue Krispin only for you vom Ohmtateufel (Krispin) became second in honorclass for males. Not a bad result at all!

Nat-Ja... Nat-Ja... Nat-Ja...

2009-08-20T12:42:00.000-07:00

At blive taget fusen på.... det var ihvertfald, hvad Nat-Ja gjorde mod mig, hvad hendes fødsel angik;)
Jeg kom hjem til mine forældre i Nakskov sent fredag aften for at være en uge hjemme og vente på at Nat-Ja skulle føde... Hun havde 63dagen om onsdagen i den efterfølgende uge, men da hun blev parret sidst i hendes højløbskhed kunne det jo tænkes at Nat-Ja startede fødsel et par dage før... he he ja godmorgen!!!!
Jeg havde godt bemærket, da jeg kom hjem fredag aften, at hun var urolig og mine forældre var lidt urolige over, at hun ikke ville spise sin mad, men hendes temperatur var kke faldet under de 37grader, som det ellers står i forskrifterne... Jeg valgte at blive oppe lidt længere tid for at holde øje med hende og tage hendes temperatur lidt senere... midnat var temperaturen ikke faldet ned, og kl 2 heller ikke, men i mellemtiden var hun begyndt at skrabe lidt rundt i den hvalpekasse mine forældre for alle tilfældes skyld havde gjort klar. 2.15 natten til lørdag reagerede jeg med et sæt da Nat-Ja havde den føste presseve... tja jeg troede i starten at det bare var mig som hørte synes, men nul.... fødslen var gået igang... og jeg havde intet parat...
Nuvel jeg vidste hvor vi har det hele, og alt blev fundet frem, Nat-Ja var meget fokuseret på at jeg var hos hende, ellers slappede hun ikke af...
4.15 første hun sin første hvalp, en dejlig bi-blue dreng, 4.30 kom hvalp nr 2 en meget sort blue-merle han (næsten så sort at han burde have været tricolour), og 5.40 kom sidste hvalp ud, en sød lille bi-blue pige... og Så var Nat-Ja rolig igen, og jeg kunne ånde lettet op.
6.30 kunne jeg så vække mine forældre og bede dem lige så stille at komme ned og sige velkommen til Nat-Jas lille trio... he he glemmer ikke min mors udtryk, hun troede at jeg havde roterende-fis-i-kasketten;) Okay jeg var godt nok noget træt after at have endt ud med at være vågen i mere en 28timer.... så jeg brugte det meste af lørdagen på enten af hvile og hygge med de små.
Nat-Ja har vist sig at være et naturtalent til at være mor, hun har en fantastisk ro og et herligt overblik, når det gælder hendes små, hun accepterer at der kommer fremmede på besøg, og hun slapper af sammen med dem.
Hvalpene er nu 5½uger gamle og de er vokset flot, har stadig flotte blå farver, og kan nu stavre rundt, lege og hygge sig med hinanden og deres mor. Farmand Krispin er også med i legen en gang imellem og farmanden nyder at være sammen med sine små babyer;)
Der er allerede fundet hjem til dem de to bi-blue Timian (tøsen) og Tristan (drengen) flytter begge til sverige, hvor Tjalfe den blue-merle dreng forbliver i DK, dog en godt stykke fra os... bopæls mæssigt.

Nat-Ja decided when she wanted her pups, and when not... She gave birth early saturday morning 4days before it was expected for her so give birth, further more she gave no certain indication that she would start givin birth at that time, so more or less she gave us a big surprice. Luckily I decided to stay up a bit longer than I wanted to, and could be to assistence for her during the birth, everything went perfectly well, and in the morning I could wake up my parents at normal getting-up time to tell them to say welcome to the Nat-Jas trio. the trio consists of a bi-blue boy, a blue-merle boy and a bi-blue girl.
The gang is now 5½weeks old and they are developing their ability to move around and making noise and trouble. Nat-Ja is a natural mum and she has the great overview of the little ones and take good care of the to. The daddy-Krispin also enjoys to be with his kids, he loves puppies, so it goes very well, putting the together.
We have also found new homes for the Trio, the two bi-blues moves to Sweeden and the blue-merle stays in DK but he will end up living a bit far from us...

Som Tiden den flyver....

2009-08-20T12:29:00.000-07:00

Det er allerede lang tid siden at Feo's dejlige syvlinger er fløjet fra reden eller rettere næsten fløjet fra reden.... Vi har stadig den frække tricolour Saschia boende, og det lader vist til at hun bliver;)
Alle 6 hvalpe er kommet godt ind i deres nye familier, og har fart på med at lave ballade og masser af sjov. Vi har fået masser af billeder og mails fra deres ejere, og ahl's klanen har nu spredt sig til forskellige lande spændende at se hvordan det kommer til at gå dem alle. Vi følger dem med glæde. Billeder kommer løbende på vores hjemmeside www.kennel-ahl.dk.
Derudover ventede Nat-Ja sig samtidig med at Feo havde sine små, og spændingen var rigtig stor hvad hun kunne nedkomme med....

Feo's puppies has now moved to their new homes and are having fun together with their new families, we are following them and are loving to get the mails, pictures etc from the new owners, and will be seen at our homepage www.kennel-ahl.dk

Feos hvalp nu meget snart 8 uger gamle.....

2009-06-12T13:35:00.000-07:00

Feo's små er ikke så små mere;) og de skal snart flytte hjemmefra;) I mandags blev de alle 7 chip'et, det kan være lidt af en oplevelse for dem, det er jo lidt af en nål de skal stikkes med.

Vores fordel er at vi har en rigtig god chip-mærker og tatovør, så alt går hurtigt og så smertefrit for de små som overhovedet muligt. Faktisk mærkede hvalpene ingenting og efter at de havde fået deres chip begyndte de at lege med chip-mærkerens bukseben og snørebånd.. de nød det ekstra selskab de viger ikke tilbage for nogen der kommer på besøg.

Idag har de så været til dyrlæge, alle vores hvalpe bliver øjenlyst inden de drager hjemmefra, vi har lidt af en køretur hjemmefra og til øjendyrlægen, og ja... den kan være ekstra lang med hyl, gøen og skrigen hele turen. Men vi havde fået en eftermiddagstid, og hele formiddagen havde de fået lov til rigtig at være aktive og lege, hvilket bevirkede at de sov hele vejen, var rolige under selve undersøgelsen og sov hele turen hjem.

Vores øjendyrlæge Jens K. Knudsen, syntes det var lidt ensformig en undersøgelse kan skulle igennem med alle syv, fordi de var FRIE alle sammen - juhuuu!!!

Det var et resultat vi forventede, da det er Feo som er mor til hvalpene og hun har endnu ikke givet en hvalp med CEA, men man ved aldrig. Så det var bare rigtig rart at få det bekræftet;)

Har brug en del tid her til aften at sende mails til de nye hvalpekøbere omkring den glædelige nyhed. Ja det bliver et lidt berejst kuld, da en hvalp drager til finland, en drager til sverige, to skal flytte til Norge, en til tyskland og så en enkelt skal til Jylland.... Dette giver kun 6 styks.. nr 7 den ene af tøserne har indtil videre ikke noget nyt hjem, men det gør ikke så meget, hun er en rigtig dejlig pige og minder så eventyrligt meget om sin mor, så nu må vi se hvad vi finder på;)

På mandag skal hele banden til dyrlæge, for at blive tjekket sundhedsmæssigt, få deres hvalpevacc. og dem der skal til udlandeet skal have deres pas osv... Og så begynder de en efter en at flytte hjemmefra;) bliver næsten helt tomt når sidste mand flytter...

men måske forbliver det ikke tomt for ret længe..... man ved jo aldrig hvad vi kan finde på, eller rettere hvad vi allerede har fundet på ;) mere om det efter på mandag!!!

Okay Feo little ones are not so little anymore and it is soon time for them to leave home;) monday the got the chip, it can be hard for them, it is a big needle, but they took it very well, all of them. We are so fortunate that the one who chip them is exelent to his job, and he is also exelent in givin dogs readable tatoos for very long time. Have known him for about 20years;)

Today was also a very exiting day, the entire day they was alloud to play and have fun, until the afternoon, were we drove the long way to our vetenarian who should eye examin the entire litter. We allways let our pups be eye examined before we let them leave us.

This drive can feel to be very much longer than it is with screaming pups in the back, but today there were silence and happiness both forth and back from the vetenarian place, and the little ones took the eye examination VERY WELL.

More over all 7 pups were FREE from any eye diseases, so we all are so very Happy!!!

Monday they go to the final vetenarian check-up before they one by one leave our house to their new one. This will be a travelling litter, one pup is leaving to finland, one for Sweeden, 2 for norway and 1 is going to germany, this gives a total of 6. the seventh pup a beautiful girl has not yet found a new home, we love her alot and she is almost a direct copy of her mum, so lets see what the future will bring...

The house will be empty without the little ones in it, but again maybe not for long.... more about that after monday, there I will know alot more about that;)

Nat-Ja og Dahlí ;)

2009-06-12T12:43:00.000-07:00

Så har Dahlí, Nat-Ja og jeg været i Svogerslev en del tid nu og de to tøser har virkelig fundet melodien.

Dahlí vil rigtig gerne lege hele tiden, hvor Nat-Ja har fundet teknikken, når legen bliver for meget eller for vild, så snupper hun bare legetøjet og hopper op i min seng, derop kan Dahlí ikke komme op endnu, selvom hun rigtig gerne vil;)

Det eneste minus for mig er at inden jeg kan komme i seng er jeg nød til minimum at fjerne et kødben, en stofapport, et par sten, en bold og et pive dyr ud af min seng før jeg kan lægge mig til at sove hver evig aften, men tja...

Nat-Ja er også vokset med opgaven, hun opdrager på den lille og den lille lytter. Vi kæmper stadig med at blive renlige, men hun er faktisk nået dertil at hun kommer med et lille piv eller et bestemt grynt, dette er tegnet for at nu vil hun udenfor og tisse, første gang jeg forstod tegnet og missionen lykkedes for os begge... jeg var en meget stolt mor.... så snakker man så ikke så højt om at 4 timer efter at jeg ikke lige hørte hende og vi havde et lille uheld, men det var ved døren... så hun er på rette vej, jeg skal bare være lidt mere opmærksom på hende;)

Dahlí, Nat-Ja and I have now been in svogerslev for some time now and the two girls are doing great. Nat-Ja is the responsible older grown-up. and she plays alot with the little Dahlí, okay sometime Dahlí is a bit too much for her, and she has now found a way to stop the Dahlí in her playing, if it gets to fast and so... Nat-Ja just steal the Toy that Dahlí is playing with and takes it up in my bed, where Dahlí not yet have learnt to jump up in... So every night i have to at least take out 3-4 different toys, stones and so...

en søndag i svogerslev;)

2009-06-01T02:58:00.000-07:00

Er i mit hjem i svorgerslev, det skal jo også passes, græsset skal slås osv... og jeg har så Nat-Ja og lille Dahlí med mig, Nat-Ja fordi hun så på mig med sine vidunderlig mørkebrune øjne og så så sørgmodig ud at jeg måtte tage hende med;) Og lille Dahlí skulle jo også lære sit nye hjem at kende, rart for hende at der så var en støtte i en større og ældre hund.

Det tog lidt tid inden de to fandt melodien, men det har de ihvertfald fundet nu, den står på leg og hygge og de nyder at ligge sove sammen.

Jeg har så fundet ud af at Dahlí er en værre lille hoppebold, kan nu allerede hoppe op i sofaen og balancere på ryglænet... eller sidde som en statue på armlænet;) hun er godt nok hurtig.

Vi er i fuldgang med at lære at være renlig, og at gå rigtig i snor, og så kan jeg så småt begynde at lære hende at stå, sidde og dække, men alt til sin tid... og jeg skal også lige have tid til det hele;)Er jo i gang med at skulle skrive mit speciale, men har mange spekulationer om det er virkelig det jeg vil, så jeg giver det en chance, men er som så mange andre røget i "speciale-sumpen".

Igår søndag havde jeg besøg af en god veninde, og vi udnyttede det gode vejr med en lang gåtur i svogerslev, jeg skal jo også til at kende mit nye nabolag. Da mine forældre har fået et ny kamera har jeg overtaget det "gamle" digital kamera, og jeg undlader aldrig en chance for at få taget nye billeder;) resten af aftenen foregik med en god lang snak (som altid) og jeg fik indviet min indflytnings gave fra mine forældre, et bord med 4 stole, passede perfekt på min lille terasse;)

Spending some time in Svogerslev, have to take care of my little appartment and small garden. Nat-Ja and Dahlí is with me. It took some time before they found the melody, but now they are not appart from each other. they play, sleep eat etc together;)

Im learning Dahlí to walk with a line on, and then I can learn her to stand, sit and lay down and all that stuff but one thing at its time.

I have found out the Dahlí likes to jump and climp, at a age of 9 weeks she can jump from floor to couch and climp around on it, or sit like a statue;)

Had a friend visiting me, and as allways we have some great hours sitting and talking about everything... we used the great sunny weather to take a long wolk with both the dogs, I have to learn my new enviroment better, also to find places where my dogs can run and play. And of course I will not let this opportunity to take new pictures go away;)

2009-06-01T02:27:00.000-07:00

Det blev endelig weekend og pinse... forlænget weekend - herligt;)
Lørdag fik vi tid til at hvalpene kunne løbe i gården, et nytu nderlag blev afprøvet... og mon ikke det blev afprøvet....
7 Hvalpe drønende rundt for fuld udblæsning op, ned, frem og tilbage, rundt om diverse potter, og rundt om grantttræet, grave i gruset...
De var jo ikke til at stoppe;) fik brugt alle deres færdigheder, og lært nye dufte, underlag, en helt igennem vellykket aktivering;)
Resultatet bliver nok at vi nu fremover må tage dem udendørs meget mere, og det vil de helt sikkert nyde, at få lov til rigtigt at trække ud, og udvikle deres muskler, balanceevne og instinkter...
De er i det små ved at finde ud af hvem der bestemmer... Lille Sebastia er udemærket klar over at han er mindste mand, så han kører fuld fart frem overfor dem alle og bliver nok så tosset, hvis de lidt større får ham væltet;)
Deres stemmer har de også udviklet;) vi står op senest kl 4.30, så er vi igang med hylekoret "vi vil aktiveres og have MAAADDD" ;) så kan der leges og kygges indtil kl 8.00 derefter kan vi sagtens hvile indtil starten af eftermiddagen, og så er de vågne en del timer med små hvil hist og her, indtil de kommer i seng kl ca 23.00... det er nogle hårde dage/uger vi går i møde.
lørdag fik alle mand endnu engang klippet negle og poter, og det klarede de alle rigtig flot og accepterede det, de er utroligt nemme at håndtere og nyder at blive taget op og nusset, og puslet om.... Al ens tid ryger jo på det, men gør heller ikke noget, det er jo det valg man tager når man bestemmer sig for at lave et kuld hvalpe, det er det mest vigtige at have tid til hvalpene og deres mor!!!

Finally weekend, this one includes an extra day. The pups was for the first time at a new area at our house, new sourroundings to check out, and they loved it. Almost couldnt stop playing, running, crawling, etc. It was up, down, round one plant then running straight arround the tree and then back again;)
They also have got their nails cut once more, and got the hair at their paws cut to, they took that grooming part with great calmness, amazing how they accept everything and just relaxes when sitting on our arm. they love to get up, to be huged and kissed and well all our time is spent with the little ones, we cant help ourselves, we just have to be sure and check in on them all the time;) but again it is the right thing to do, and you make the choice the day you decided that your girl show have pups, that the next many weeks is spent on the mum and her children... so why not get the most out of it, and enjoy it full time???? ;)

den første hele dag;)

2009-05-23T13:49:00.000-07:00

Så har Dahlí klaret det første døgn hos os alle sammen i Nakskov, og hun er begyndt at falde godt til. Alle de voksne hunde har accepteret hende og hun har lært hvem af de lidt ældre unde hun skal styre udenom, når hun i torpet-fart drøner igennem haven. Pudsigt at se at hun ved at Alfred bestemt ikke vil bryde sig om at hun drøner ind i ham, men at hun istedet kan bruges Qavi, Zofie og et par andre som stoppeklods, når farten er blevet for høj og hun ikke kan stoppe selv.
Farmand Krispin nyder at have en lille hvalp omkring sig, han har ikke nogen anelse om at hun er hans datter, men han passer på hende og nusser omkring hende og hun kan li at gå ved siden af ham...
Det er faktisk bare så rart at have to blå sheltier igen, det minder mig om da vi startede med sheltierne for nu snart 21år siden. Jeg fik min den første som var en blå han, og efter et par år fik min mor også en sheltie også en blå han, og nu har vi endelig to blå igen. Dahlí er den første blå tøs vi nogensinde har haft, så det er også lidt specielt;)
Idag har vi også haft besøg til Feo's hvalpe, det gik rigtig fint, hvalpene tog godt imod dem og lave den ene charmerende narrestreg efter den anden. Men det er dejligt at se at de ikke på nogen måder trækker sig overfor fremmede.
De voksne hunde nød at der kom besøg, hvilket betød endnu to hænder til at klø dem;) Og lille Dahlí var faktisk så træt at hun det meste af tiden snorksov - hun fandt ro til at hvile;)
Så alt i alt en begivenhedsrig dag, og aftenen brugte jeg på at få navngivet ca 150 hvalpebilleder... jeg var til sidst helt firkantet i øjnene;) men dejligt at det er blevet gjort og billederne er komme i system. Nu hvor vi har 2 digital kameraer kan man hurtigt få taget en masse billeder... at få dem taget er nemt nok, det hårde arbejde er at sortere og navngive....

this was the first entire day for Dahlí at our house, and she is feeling more and more at home;) she has now found out whom of the elderly dogs that doesn't want her bumping into them, when she is running in full speed in the garden, and whom would love to play with her. Krispin her father enjoys her aswell, not that I believe that he can feel that she is his daughter.
And it is a great feeling having two blue shelties again, now it is like in hte beginning, our first two shelties was blue aswell. Dahlí is also our first blue-merle bitch.
Furthermore we had new visitors for the Feo pups, and it went quite well, the little ones know how to be charming;) and the elder dogs loved the new company, which means more hands to touch them all;)

Så blev det endelig fredag

2009-05-22T14:11:00.001-07:00

Har gået og ventet og ventet i hele 8uger!!! det er altså rigtig lang tid!!!!
For 8uger siden var jeg på besøg hos louise, havde jo lovet at være jordemoder for vores fælles hund Freya. Og så kom tiden at hun skulle føde... og fødte en, to, tre og fire.... i farverne tricolour, bi-blue og sort-hvid.... og jeg kunne mærke at der var en til;)
Inden den sidste blev født kiggede jeg intenst på Freya og sagde, så min pige nu føder du mig en blue-merle pige, så har vi alle de mulige farve du kan give... og inden for fem min havde hun født........
en blue-merle pige....
Til min mor, som jeg var i sms-kontakt med under hele fødslen, hun skulle jo også vide, hvordan det hele gik for freya, tja... til hende kunne jeg kun skrive - ups!!!! det her er ikke godt! ;)
Louise begyndte bare at grine, fordi jeg kunne kun sige igen ups, og se på det lille dyr, der med det samme ville have noget at spise.
Kort sagt jeg faldt pladask for hende, våd, lille og helt nyfødt og i mit hoved var kun en tanke hende, måtte jeg eje....
Den næste uge gik jeg og prøvede at overtale mig selv både til at få hende og til ikke at få hende, og derefter kom turen til at overtale mine forældre....
Det lykkedes sådan nogenlunde, for idag hentede jeg min lille Dahlí hjem;) hun var blevet rigtig dejlig, og jeg har næsten ikke kunnet vente til at få hende hjem;)
hun var bare så dygtig på den lange tur fra Jedsted til Nakskov, hun sov det meste af turen, og hvor vi gjorde holdt, kom hun udenfor at tissede på græsset ligesom jeg håbede, at hun ville gøre.
Hun klarede også sin første færgetur (spodsbjerg - tårs), hvor hun mere eller mindre charmerede sig ind i alles hjerter.
Og så endelig kunne jeg kl 17.15 åbne bildøren og lade hende tage de første skridt i hendes nye hjem, ellere rettere det ene af hendes nye hjem (hun kommer også til at være en del i svogerslev), og stille og roligt mødte hun så resten af hundebanden.
Både hun og hele ahl's banden tog imod hinanden med knusende ro, og det hele gik uden problemer.
hun har nu klaret sit første måltid mad og ligger i sit bur og sover, forhåbentlig hele natten igennem;)
Dahlí er min første blue-merle sheltie i 9år efter jeg mistede min gamle Blui, mor har hendes blue-merle farmand - Krispin, men han er jo ikke min egen, det er Dahlí.
Jeg er spændt på hendes fremtid, mine håb og drømme er udstilling og minimum Rally-træning og evt prøver. Forhåbentlig kan jeg komme af med min skræk for LP-prøver, for så kan vi forhåbentlig også der sparke r.. ;)
Men lige nu vil jeg nyde mit lille nye barn, og yngste skud på stammen: Voicy's Dahlí ;)

Today was finally the day, that I have been waiting for for exactly 8 weeks;) Today was the day I could bring my new Blue-merle girl Dahlí home.
After helping her to this world I fell within seconds in love with that little wet thing, and yeah i spent the next week trying to convince myself that I should have her, and then I used 2 more weeks in getting my parents to accept her;)
And now I could finally get her home, the trip went quite well, she slept most of the time.
The Ahl's gang took the puppie adding really well and she is getting accepted into the gang.
Im exited for the future with her, my plans concerns Showing, but also Rally and maybe obedience, so lets see what happens;)

Norsk Nordmand fra Norge ;)

2009-05-22T13:58:00.000-07:00

Åh ja... vi havde besøg til vores hvalpe torsdag.
En Familie på 4 havde taget den rigtig lange køretur fra Skien i Norgen til Nakskov på lolland. Jeg har igennem længere tid skrevet sammen med den ældste datter, som meget gerne ville have en hund og havde forelsket sig i vores lille Sebastia. Så hele familien drog afsted for at møde den lille hvalp og os og resten af vores hunde bande.
De havde kørt lidt forkert en enkelt gang på vejen ned til os, så de blev en smule forsinkede, men skidt de blev nogel herlige timer hvor vi fik snakket hunde, pasning opdragelse og alt det vi altid gør med nye hvalpekøbere, samt især fik nusset hvalpene;)
Der var ihvertfald glæde i familien især hos den ældste datter, da faderen til sidst gav sig og sagde ok, den må du godt få;) Så den lille frækkest bavian til sebastia skal til Skien og gør Norge usikkert;) Bliver spændende at følge ham i sin nye familie, som jeg er sikker på, at vi nok skal forblive i tæt kontakt med.
Og på den måde kan det jo så være at jeg kan lære at blive bedre til at forstå Norsk.... det var ikke alle ord og sætninger jeg forstod, dette samme gjaldt vist også for dem og at forstå vores danske, men med tegn fagter og et par engelske gloser hist og her, så lykkedes det helt fint;) og snakken gik ihvertfald lystig hen over frokostbordet.
Tiden gik desværre alt for hurtigt, og inden vi så os om skulle de afsted igen for at nå at være hjemme om aftenen hos dem selv.
Men vi ser frem til næste besøg, som vil blive den dag at lille Sebastia flytter hjemmefra... er igang med at prøve at lære ham nogle af de norske gloser som jeg kan, så han ikke føler sig helt udenfor når han kommer til sit nye hjem;)

Have had visitor from Norway, they have driven the long trip from Skien Norway, to our little home in Nakskov, DK.
It was a great day with lots of talking about dogs, training of them and all there is in between. And we now are certain that over little happy playful boy Sebastia now has to learn Norwegian, he was the one the Norwegian family has fallen in love with, so lets see what the future will bring for him;)

Ormekur og klar til hvalpebesøg....

2009-05-20T13:05:00.000-07:00

Pyh... hvalpene har fået ormekur... og det faldt bestemt ikke i god jord!!!
Nej fy da for noget at få i munden... De blev som små orme i hænderne på mig, da de fik ormemidlet i munden, at virre med hovedet og spytte og hvad de ikke kunne af kunstner for at få det ud af munden igen - heldigvis har jeg lidt træning i det, så minimum 2/3 røg ned i maven på dem og ikke ud over mig, mit tøj osv;) Mor Feo så bekymret til og puslede med sine små når det hele var overstået;) Og hold da op hvor jeg var klistret til.....
Efter endt ormekurbehandling fik alle lidt Zoolac for at beskytte deres små maver... og ikke så snart jeg begyndte at ville give dem det, strittede de igen imod af alle kræfter, indtil de fik smagt det de fik i munden, kunne ønske at jeg havde haft et kamera til at filme deres forundring og glæde i de små øjne over at dette smagte jo godt;)
Det er jo ikke fordi at de har orm, men for at sørge for at de ikke får det. At gå med lirem og seler er meget vigtigt, når det gælder hvalpenes sundhed!
Har gjort klar til besøg til den lille tric. dreng Sebastia, helt fra Norge;) og mig som overhovedet ikke snakker, skriver, læser Norsk, samt tit slet ikke forstår Norsk... har allerede haft nogle problemer med at tyde en del af de ord, der har stået i de mails vi har fået fra familien, så hvordan kommer det ikke til at gå;)
Men det bliver en helt igennem spændende dag at lære en ny familie at kende;) og så er det jo heldigvis også meget snart fredag;)

Today the little ones good treatment for worm as a precoursion, not because that they have worms. The health of the pups is very important!! and keeping them healthy even more important.
But that was a kind of a battle, those little bodies could twist and turn in many directions, but luckily I have some experience in this matter, so about 2/3 of the product actually ended in their stomacks, the rest ended on me;)
More we are getting the home ready for a visit from Norway to the little Tric boy Sebastia, Me who have so many troubles in understanding the language.... hi hi this will be exiting to see how this goes.
And then it is soon friday - happy, exited and more;)

hvalpebilleder og nyt kamera...

2009-05-19T14:11:00.000-07:00

Okay nu har vi fået købt et helt nyt og lidt dyrt digital kamera, det som vi har haft i brug indtil nu har ikke kunne tage billederne hurtigt, og havde svært ved at indstille sig, samt zoom funktionen var nogen gange også lidt trælst.

Så der blev bestilt et nyt og meget bedre kamera, med to forskellige linser og zoom funktion og hurtigt udløser osv... en hel masse tekniske ting... og jeg er virkelig ikke teknisk eller elektroniknørd. Jeg har det med kameraer, som med computer, dvd optager, mobil osv, når jeg tænder på knappen skal det virke.... og hvorfor og hvordan hmmm er det ikke lige gyldigt når bare det virker???

Det er også hvalpenes 4-ugers dag og som vanen tro skulle der tages billeder af dem alle.... og selvfølgelig skulle det nye Kamera i brug....

Vi havde været så tekniske at hvalpene havde fået aftensmad inden vi gik igang, så de var halvsøvnige for ikke at sige helt søvnige, når vi skulle tage billederne;)

Den lille opstilling med et bord og det forhåbentlig rette lys til lejligheden, blev sat op, og vi kunne gå igang, jeg fik kameraet og mor prøvede at stille hundene op... Mig som end ikke havde fået nogen instruktion på, hvordan det fungerede andet end - her tænder du, her er udløser knappen og sådan zoomer du....

Vi startede med suniva, hun var helt igennem dygtig og det gik hurtigt og smertefrit, det samme gjaldt for semina, da vi nåede til Saschia begyndte kameraet at gøre lidt modstand, det blev endnu sjovere da vi kom til Samo, og nu var vi jo kun halvfærdige...

Det var som om med de sorte hvalpe havde kameraet ekstra svært ved at indstille sig, men det lykkedes til sidst, dog låste det sig fast i billedet et par gange, så tænd sluk knappen blev flittigt brugt (jeg ved det godt - måske ikke den helt reglementerede måde at gøre det på, men det virker).

Sunah som er blå der gik det utrolig tjept, han er også bare så super dygtig og halvsov igennem alle billederne, så kom vi til Smille, igen fik jeg problemer med at få billedet taget, kameraet blev ved med at være i indstillingsfunktionen og ville ikke tage billedet.

Sidste mand på podiet var vores lille frække Sebastia, kælenavn - gnavpot eller lillebror. Han skal helst være helt søvnig, er han for vågen er han umulig at holde i ro og uheldigvis havde han nået at få sovet lidt efter at have fået mad, så han vågnede op til dåd.

Så ikke kun at kameraet låste sig fast og udløser knappen ikke helt ville fungere, så blev jeg også mere eller mindre søsyg af at følge den lille sputnik med kameraet i håbet om at han i et par sekunder kunne stå stille så jeg kunne få taget et billede af ham.

Resultatet blev at vi opgav til sidst, han må vente til imorgen....

Men billederne af de resterende 6 ser helt fine ud.

Nåh nu er jeg gået igang med at læse manualen til kameraet, for at finde ud af hvad pokker jeg gør forkert.... trælst trælst trælst!!! Men lærer det gør jeg nok en dag;)

Men lige det med at det hele skulle gå lidt nemmere hurtigere osv.... kan ikke lige se pointen endnu...

Today the little ones are 4 weeks and they got their pictures taken. We have also bought a new digital camera, that should be easier in taken the photos faster and so.... well Im no expert in electronics and probably I've done something wrong, because it wasn't faster in taken the photos, but maybe after reading the manual and trying it for some more times, then I can finally say "yes this camera is better and faster.."
Actually I had to give up on taken photos of the last pup, he was so fast in his movements, so I almost got seasick just trying to follow him with the camera and then the camera didnt want to take the photos fast enough, so we have to try with him again tomorrow;)

2009-05-17T06:42:00.000-07:00

Okay, nu er det vist blevet min tur til at prøve at have en blog...
må se hvad jeg kan finde ud af;)
Da der er sket så mange ting for mig i mit liv i år, så mange omvæltninger, nye ting at tage hensyn til, en kostomlægning for resten af livet. Så tænkte jeg det var på tide at få lavet en blog også, og fortælle lidt om alt og intet...
Og ja.... om mindre end en uge får jeg min nye hund;) glæder mig eventyrligt til dette. Ikke at jeg ikke har nok sammen med mine forældre, men nuvel;)
Og så Feo's små... de er snart 4uger allerede, tiden går alt for hurtigt, og inden jeg ser mig om skal de afsted til deres nye hjem, dog mangler et par af dem stadig at finde et nyt hjem, men jeg er fortrøstningsfuld. De er bare rigtig dejlig og lækre.

Now its my time for having a Blog, to tell about me, and especially my dogs;) looking so much forward to get my new dog in less than a week;)